Annonce

Annonce

Brev:

Vild dreng!?!


29. december 2016

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Vild dreng!?!

Kære Helen.

Håber du kan give mig lidt råd. Jeg har gået og gruet for denne juleferie og den er desværre gået som jeg forventede 😢

Jeg har en dreng på 21 måneder, han er så sød og jeg elsker ham overalt på jorden, men han er ikke noget nemt barn, som helt lille havde han kolik og reflux og jeg synes det var svært at skabe god kontakt til ham, han ville ikke have øjenkontakt og var mere interesseret i ting og lys/lamper.

Idag er han en glad dreng og virker til at trives, men han er en vild dreng, en af dem som 'kravler på væggene' han er dygtig grov motorisk og elsker at udforske alt muligt. Tilgengæld sidder han ikke stille 1 minut ad gangen, men vælter rundt, hele tiden med nye ting. Gider ikke rigtig tegne, puslespil, billedbøger selvom jeg tit prøver. Kan nogen gange se en lille tegnefilm med ham på iPad og så er han væk igen. Jeg synes det er svært at skabe god kontakt til ham, ofte hvis jeg er alene med ham, sidder jeg bare og lægger vasketøj sammen mens han vælter rundt om ørene på mig, jeg prøver at snakkke til ham og virke interesseret i det han laver, men han har så travlt og det kan være svært. Sprogligt kan han måske ca. 15-20 ord.

Det virker som om andre har en meget bedre kontakt til ham. I dagplejen har han lavet juledekoration og hjulpet med at bage småkager og hos farmor siger hun altid, at de har hygget sig og siddet og leget, grinet og pjattet, men lige så snart jeg kommer er det ligesom om verden vælter for ham, dagplejemor har også bemærket, at han 'hysser' meget mere når jeg eller hans far er der. Når far passer ham går det også ok, men det er ligesom om, at når jeg er der kokser ...


Annonce

... han rundt.

Jeg synes også vi har enormt mange konflikter med ham, hvis han fx kravler op på køkkenbordet via en stol, pjasker vand over det hele, banker ting ind i fjernsynet, roder med stikkontakter osv. Først siger vi stop/nej og når han så fortsætter (gør han som regel) går vi hen og fjerner ham og så bliver han meget vred, skriger og græder og bliver helt stiv, han har meget temperament og det kan være hårdt at have 7-8 konflikter med ham på 1-2 timer. Ofte er det i 'ulvetimen' det kokser helt. Han vil helst lege med vores ting, mens hans eget legetøj ikke interesserer ham så længe ad gangen.

Efterhånden gruer jeg for at passe ham alene fordi jeg synes, det er så hårdt, jeg er nok ikke verdensmester i små børn, jeg synes det er lidt sjovere når de bliver lidt ældre og man kan snakke med dem og lave nogle ting sammen fx biografen osv. Jeg bliver også let lidt stresset når det hele kokser omkring mig. Men nu skal det ikke lyder som om jeg ikke gider vores dreng eller sidder med næsen nede i en telefon når jeg er sammen med ham, jeg prøver virkelig at gøre mit bedste, være nærværende, snakke med ham osv.

Til foråret skal vores dreng være storebror (det kom som en meget stor overraskelse da vi kæmpede i årevis for at blive gravide med vores dreng) og jeg er meget spændt på hvordan vi overlever, vores dreng virker rigtig glad for babyer, men jeg tror det bliver meget hårdt når vores dreng er så stort et arbejde samtidigt.

Håber du har et par råd til hvordan det kan komme til at køre bedre så jeg ikke skal gå og glæde mig til at komme på arbejde igen når jeg har juleferie med min dreng ;-)

Mange hilsner
Molly

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce