Annonce

Annonce

Svar: Klynken, gråd og hysterianfald


14. marts 2005

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Julie

Tillykke med din lille datter:o)

At ens barn er sensibelt betyder at barnet er mere følsomt og det kan det være på mange måder. Ofte skal et sensibelt barn hjælpes til ro fordi det bliver forstyrret af rigtig mange indtryk.

Det er sådan at små børn ikke er i stand til at lukke lyde ude, som vi voksne er. Hvis du hører radio, så hører du et stykke musik, som du synger med på, så kommer der noget du lukker af for, så er der noget i radioavisen der fænger din interesse og du lytter igen og så hører du igen ikke det næste osv. Den evne har din datter ikke - hun hører det hele og kan dermed ikke lukke lyde ude.

Hvis man hører alt og samtidig er en lille følsom en, så bliver det hele bare pludselig for meget og derfor græder hun. Det er derfor meget vigtigt at du er opmærksom på at lukke lyde ude (slukke for radioen osv.) i løbet af dagen, så hun ikke får alt for mange stimuli.

Det vil også være en god idé at skærme hendes syn, således at du f.eks. hænger en stofble op over barnevognen, når hun skal sove, sørger for nedrullede gardiner når hun skal sove osv. og generelt ikke giver hende alt for mange ting at kigge på at gangen.

Hun skal naturligvis have legetøj, men det kan være udmærket at du ikke bare lægger alt hendes legetøj rundt om hende på en gang, men nøje med at vælge nogle stykker ud af gangen.

Du skal også være meget opmærksom på hvis hun kigger væk, når du sidder med hende. I kan fint sidde og pludre sammen i et stykke tid, pludselig så gaber hun og hun har brug for en pause, her ser du væk og lader hende få ro et øjeblik. Hvis du ikke giver hende pausen, så kigger ...


Annonce

... hun måske væk (nogle gange vil hun kigge væk først, uden at gabe) og her er det vigtigt at du ikke prøver at fange hende øjne igen. Når hun kigger væk, så har hun brug for pausen og hun skal nok selv finde dine øjne, når hun er parat til at snakke igen.

Vær opmærksom på at hun hører til de børn som ikke bare skal gå fra arm til arm, når I har gæster eller er i byen. Hun skal have lov til at være på mors eller fars arm og derfra se folk an. Hvis hun virker glad for andre, så lad dem snakke med hende, men vær meget opmærksom på hendes signaler og hvornår hun har fået nok - det er jer der kender jeres datter bedst.

Med hensyn til at du har fået en spiral, så kan man sige at hun jo ikke kan forholde sig til dette. Hvis det dog er noget der påvirker dig, altså noget som gør at du har virket bekymret, ked af det eller lignende, så kan det påvirke hende. Hun vil meget nemt kunne fornemme hvordan du har det og hvis du er stresset eller ked af det, så er det meget sandsynligt at hun også bliver mere grædende.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Med hensyn til mad, så kan børn der bliver ammet i princippet ikke få for meget mad, men det kan børn der får flaske godt. Alt er dog relativt og hvis du ammer hele tiden og hun mere eller mindre bruger dig som sut, så kan det jo diskuteres om det er for meget. Det kommer helt an på situationen.

Der er intet i vejen for at børn der bliver ammet har godt med elastikker. Du skriver også at hun sover godt og derved tænker jeg at så bliver hun ammet og sover i 3-4 timer og bliver ammet igen og det er helt i orden.

Håber disse tanker hjælper jer lidt videre. Fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce