Svar: Rykke rytmen eller?
Kære Helle
Tak for dit brev og velkommen tilbage - dejligt at høre fra dig igen og stort tillykke med at I har fået en lillebror. Hvor er det dejligt! :)
Der sker, som du selv er inde på, rigtig meget udviklingsmæssigt med jeres dreng lige nu. Han oplever verden mere og mere bevidst, skelner mere og mere tydeligt mellem om han er hjemme eller ude. Han følger rigtig meget med og har derfor naturligt svært ved at koble fra sidst på dagen - både fordi han får rigtig mange indtryk og stimuli hele dagen igennem, men også fordi storesøster og far er hjemme, og det er naturligt mere spændende at følge med i, hvad de laver, end det er at sove...
Han er motorisk også stærkere nu. Begynder at kunne holde hovedet selv, drejer hovedet bevidst efter lys og lyd. Han bruger sig selv mere og mere motorisk, øver sig i at trille, dreje om sin egen akse, sparke med benene osv. Og han er fysisk også større nu. Det betyder, at han måske begynder at have behov for mere mad, altså mere mælk...
Hans øgede opmærksomhed på verden kan godt forstyrre ham, når han skal spise, så han har mere travlt med at følge med end tage nok fra, når han bliver tilbudt mælk. Og derfor vil børn i denne alder godt kunne have lidt tendens til både at slatspise og slatsove lidt. Når han pludselig begynder at vågne hyppigere om natten og her begynder at søge brystet ekstra, så kan det altså godt være udtryk for, at han har brug for mere mælk. Både fordi han fysisk er større nu, men også fordi han måske ikke når at indtage helt nok i løbet af dagen.
Det er derfor rigtig godt, at du er opmærksom på at han skal have mælk nok i dagtimerne, og det er rigtig fint, at du også nogle gange vælger at supplere med en flaske, så du på den måde får ham fyldt ekstra op.
Derudover så kan det nogle gange hjælpe at indføre et bad mellem formiddagslur og middagslur. Jeg kan se ud af din dagsplan, at du også har forsøgt dette, og det må du gerne stadig gøre :) Badet aktiverer ham rigtig godt både motorisk og mentalt og kan være med til at give lidt ro i kroppen, når han så efterfølgende skal sove. Samtidig vil badet ofte være med til at forlænge han vågenperiode lidt, så hans middagslur ...
... kommer til at ligge lidt senere - og dermed kommer dagens 3. lur også til at ligge senere - og på den måde kan du godt hjælpe ham med at få en rytme, som måske passer hele familien lidt bedre, samtidig med at du stadig sikrer ham den søvn, som han viser behov for :)
Det kan nogle gange også være en hjælp at arbejde på at middagsluren er den længste lur - fremfor formiddagsluren. Du må gerne trille ham en tur og på den måde holde ham sovende i længere tid. Du må også meget gerne lægge dig med ham og amme ham i dobbeltsengen og blive liggende hos ham, berolige ham med din hænder eller måske en ekstra tår bryst, hvis han viser tegn på at ville vågne. Hvis han har sovet en kortere formiddagslur og en længere middagslur, vil han måske have lidt mere overskud til at håndtere sen aftermiddag, når storesøster og far er hjemme... før han så puttes til dagens. 3 lur...
Det spiller naturligt også ind på dagssøvnen hvor lang nattesøvnen er. Hvis jeres dreng sover 11 timer om natten fra kl 19 til 06, så vil han ikke have behov for mere end ca. 4 timers søvn i løbet af dagen - og fordelt på 3 lure, vil det naturligt give lidt kortere dagslure - men det kan være okay, fordi nattesøvnen netop er så lang. Mange børn trives dog rigtig godt med lidt mere dagssøvn f.eks. 5 timers søvn i alt og så sover de ca. 10 timer om natten... I skal ikke ændre rytmen, hvis I fornemmer at han trives som det er lige nu. Men hvis du fornemmer, at han og I ville trives bedre med lidt mere søvn om dagen og lidt kortere nattesøvn, så vil det være fint at du prøver at arbejde lidt bevidst på dette - og altså netop ved at prøve med et bad imellem dagens to første lure:)
Og ellers tænker jeg også at tiden arbejder lidt for jer. Når han i 4-6 måneders alderen begynder på lidt skemad, vil det naturligt være med til at give lidt mere rytme. Han vil have glæde af faste spisetider, faste tidspunkter for aktivitet og leg og også faste sovetider.. og det kommer lettere, netop når skemaden begynder at komme ind flere gange dagligt :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie igen - håber at storesøster nyder sin lillebror :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor

