Svar: Fingermad - 7 mdr.
Kære A og S
Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng. Han lyder til at være rigtig godt med mundmotorisk og han bruger sine gummer rigtig fint - dejligt!
Det er godt og vigtigt, at I er opmærksomme på, at han let får bidt stykker af, når han nu har fået tænder - og sikkerheden må naturligvis komme i første række. Han er god til at styre maden i munden og viser tegn til at tygge og bearbejde maden rigtig godtI giver ham også grovere mad, som giver ham lidt ekstra tyggemodstand osv., så der er på den måde ikke behov for ekstra stimulation...
Fingermad i denne alder kan f.eks. være kogte grøntsagsbuketter som blomkål og broccoli. Det kan også være grøntsagsstave, der er bagt i ovnen - f.eks. forskellige rodfrugter. Eller det kan være en kartoffelbåd, der er bagt i ovnen. Kogte og bagte grøntsager er ofte så bløde, at de ikke sætter sig fast i halsen på samme måde, som hårdere frugtbåde kan gøre det.
I kan også forsøge med ...
... ristede rugbrødsbjælker, tvebakker eller lignende grovere skorper, for at se om han vil begynde at sidde og gumle og sutte på dette, eller også vil knække det med det samme...
Hvis intet af dette dur - og det lyder jo som om, at I har forsøge det hele :) - så kan I introducere et "frugtnet" eller "babyfeeder". Det er en lille beholder, som I kan komme frugt og kogte grøntsager i, og så kan han sidde og sutte på det, uden at der kommer stykker ind i munden. Det giver naturligvis ikke samme læring, som hvis han skal bearbejde maden mere direkte i munden, men det kan stadig give ham masser af smagsvariation og en følelse af at "spise selv", som også er vigtig. Samtidig med at hans måske ømme gummer også bliver masseret lidt... Det, kunne jeg derfor godt forestille mig, ville være en succes hos jer :) Så i stedet for at undvære fingermaden helt, så synes jeg, at I skal overveje denne mulighed :)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

