Svar: 9 måneder, amning, søvnproblemer om natten
Kære Rikke
Ja hvad siger jeg:o) Umiddelbart så tænker jeg at du jo selv har fundet i hvert fald nogen af svarene, for du har ret i at det lyder som om din datter rigtig er kommet i 'seperationsalderen'. er hun mon begyndt at kravle, som også kan være en del af det?
I hvert fald så lyder det rigtig at det er på grund at hendes alder at hun er blevet mere glad og afhængig af sin mor, at hun er begyndt at sove mere uroligt og i det hele taget virke mere pylret og ked af det. Det beskrives tit som at barnet dagen igennem bare virker mere pjevset og pylret.
Med hensyn til amning og mælkeindtag, så lyder det meget fint med amning 2 x daglig og derudover skemad samt vand og mælk af kop. Det vil være fint at du også tilbyder mælk på hendes grød f.eks. på øllebrøden, men derudover burde hun være dækket ind rent mælkemæssigt.
Hun har dog en alder, hvor hun også gerne skulle begynde at tygge, så det vil være fint at du begyndte at gøre maden lidt mindre blendet og i stedet mosede f.eks. grøntsager med en gaffel og også så småt begyndte at introducere lidt små brødhapsere - det kan være samgsprøver ved siden af skemaden, så hun kommer igang med det stille og roligt. Med den alder hun har nu, skal hun til at spise mere familiemad.
Da hun i øjeblikket er meget glad for sin mor, så synes jeg det er en fin løsning, hvis du kan få hende til at sove ved at læse tre siders godnathistorie højt. Alternativt kan du synge en godnatsang. Det du skal være opmærksom på er at hun ikke begynder at skrue behovet op, således at du pludselig skal læse hele bogen eller flere bøger for at hun vil sove. Som det er nu synes ...
... jeg det lyder til at være helt fint.
Tillykke med bryllupsdagen! Når hun nu skal passes på fredag, så synes jeg du skal stole tryg på at farmor kan klare det. Jeg regner med at de kender hinanden godt og er vant til at være sammen og du kan jo fortælle farmor at hun kan prøve teknikken med at sætte sig og læse monotont, når lillepigen skal sove. Jeg synes også I skal lave en aftale om at hun ringer til dig og du ikke ringer hjem, måske ringer du lige de eneste fem minutter din datter var ked af det den aften, hvor hun ellers har været glad og det vil dit moderhjerte ikke kunne bære. Derimod vil det være fint at din svigermor ringer og fortæller, at hun har hun spist, nu er hun faldet i søvn og at det hele går godt, så du roligt kan hygge dig sammen med far.
I det hele taget, så hjælper det faktisk nogle gange at lade barnet sove sammen med andre - farmor kan jo af gode grunde ikke amme, så når den mulighed ikke er der, så ser man faktisk ofte at barnet roligt lægger sig til at sove i stedet. Du må se hvad tiden bringer og går det helt galt, så må I jo tage hjem.
Med hensyn til gråd om natten, så hænger dette sandsynligvis også sammen med hendes alder. Du skal naturligvis være opmærksom på at hun ikke også er grædende, når hun lægges i løbet af dagen, da det så kan tyde på problemer med ørerne. Ellers er det en periode, som kræver tålmodighed og omsorg, men som går over igen. Og med i bagagen skal du så også vide at jeg ofte hører om det samme, når barnet er godt et år og omkring de 18 mdr - så er du forberedt:o)
Rigtig god bryllupsdag på fredag. Nyd det nu og fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

