Brev:
Er blevet storesøster har afleveret sutter, men klynker og kan ikke forstå et nej
Kære Helen
Har lige sendt dig et spørgsmål ang. Vores søn, nu er emnet og alderen anderledes.
Vores datter L. er en fantastisk pige, hun er fra juni 2014.
I slutningen af september 2016 valgte vi at hun skulle ud af tremmesengen da hun var begyndt at forsøge at kravle udover kanten.
Det er gået udover alt forventning, og har siden september er hun gået ud af sengen og ind til os 15-20 gange, de fleste af gangene har vi fulgt hende tilbage til hendes egen seng og hun har derefter sovet videre til næste dag.
Før hun kom ud af tremmesengen lukkede vi døren til hendes værelse og vi havde aldrig noget lys tændt.
Da hun kom ud af tremmesengen lukkede vi blot døren på klem, så hun nemt selv kunne komme ud hvis behovet opstod om natten.
Siden hun kom ud af tremmesengen er der sket meget.
I slutningen af november 2016 blev hun storesøster, hun er enormt stolt og viser stor interesse i lillebror, hun vil være med til alt og får lov til det. Hun elsker at sidde med ham.
Det er fantastisk.
Nu ved jeg ikke om hun er inde i en trodsalder eller hvad det er.
Men hvis hun får et nej, vælter hele hendes verden sammen, selvom vi har sat os ned til hende og forklaret hvorfor hun får et nej, (eks. Hun vil have et knækbrød eller ostehaps lige inden vi skal spise aftensmad) hun kan slet ikke acceptere det og ligger sig ned på gulvet og skriger.
De fleste gange har vi fulgt hende ind på hendes værelse, hvor hun lige kunne dampe lidt af, vi tager hende op og trøster hende og hun falder til ro.
Men det sker virkelig tit at hun bliver ked af det ved et nej.
Jeg forbinder det tit med træthed, fordi det som regel er når hun kommer hjem fra vuggestue eller tæt på middagsluren at hun ikke kan klare / overskue et nej.
Hvad kan jeg gøre for at hun acceptere et nej og ikke selv går i skufferne fordi hun vil have et knækbrød mm.?
Hun har i et par måneder snakket om at hun ville aflevere sutterne til julemanden, det har nu gjort, hun var meget stolt da hun gav julemanden posen med sutterne, det er ikke noget vi har sagt hun skulle ...
... gøre, men gjorde det prompte da hun så julemanden juleaften. Hun siger hver aften at julemanden har sutterne og derfor ikke selv har nogen, det er hun er helt med på. Dog kan jeg godt se at jeg / vi mangler den når hun bliver så ked af det. Og endnu mere når vi kommer til søvnen om aften. Det kan snildt tage op til 2 timer, det har det aldrig gjort før. Det har max taget 15 min. Jeg har købt en sutte/soveklud til hende og den har hun taget til sig, men hun mangler simpelthen den sut til at falde i søvn på. Det er tydligt at det er svært for hende at sove uden, det er jo noget hun skal lære.
Døren kan ikke længere stå på klem, hun vil have den stående helt åben så det gør den. (lukker den dog på klem, når hun snorker og helt væk i drømmeland)
Når vi har puttet hende så græder hun ikke, men hun ligger og klynker, hun rejser sig ikke op, hun ligger ned, når jeg kommer ind til hende spørger jeg hvad der er galt, også siger hun ikke lukke døren, men den er jo heller ikke lukket, og jeg går ud igen, der er ro 5 min også klynker hun igen. Hvad skal jeg gøre?
Dette kan forsætte i 2 timer før hun endelig overgiver sig til søvnen.
Vi læser bog hver aften og putter og hygger og vi har præcis samme rytme hver dag som vi altid har haft.
Dette klynkeri kan hun også finde på at gøre i løbet af dagen helt uden at vide hvorfor? Det kommer bare, og jeg ved ikke hvad der er galt. Så kan jeg tage hende op også bliver der ro, andre gange kan hun blive ved? (Her ville jeg normalt have givet hende sutten, men den har vi jo ikke længere) Hvad kan ligge til grund for det klynkeri, og er det reaktionen på alle de ting hun har oplevet her på det sidste. Eller er det bare sådan et stykke tid, fordi hun ikke længere har sutten?
Hun er i øvrigt selv begyndt at tage bleen af og sætte sig på toilettet, så der sker en hel del i hendes udvikling og selvstændighed.
Hun er ellers en meget glad og dejlig pige, hun er skøn.
Men ville så gerne hjælpe forstå denne udvikling og hvad jeg kan gøre for at det bliver nemmere for hende.
Med venlig hilsen
D & M
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!