Svar: Søvn / Putning
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine tanker :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
For det første, så er det ofte betydeligt lettere for børn at blive puttet af andre i dagtimerne, end det er om aftenen. Efter en lang dag, fyldt med oplevelser og en masse stimuli, så er det naturligt svært at koble fra, det er svært at slippe det hele og overgive sig til søvnen - og derfor har børn naturligt ofte ekstra brug for deres mor og brystet netop om aftenen, når de skal sove. At få far eller en anden på banen, er derfor naturligt lettest om dagen...
Derudover så vil det, at jeres dreng starter i vuggestue og dermed er adskilt fra jer (og især mor, fordi mor holder barsel) gøre, at han naturligt kan søge brystet ekstra om aftenen. Han har brug for at mærke, at du stadig er der for ham og amningen inden putning er med til at give ham denne tryghed. Med den alder han har nu og når han starter i vuggestue, vil han naturligt ikke kunne forstå, hvor du er henne om dagen, han kan heller ikke forholde sig til tid, o g ved derfor ikke ,om du kommer tilbage om 3 minutter, 3 timer eller 3 dage - han mærker bare, at du er forsvundet. Og derfor vil amningen om aftenen og nærheden med dig være ekstra vigtig for ham...
Derfor må jeg indrømme, at jeg ikke helt forstår, hvorfor det er så vigtigt for jer at far ska l kunne putte ham om aftenen. Det lykkes kun 1 ud af 7 gange og det ender i gråd og kamp om søvnen - og det eneste jeres dreng lærer er, at det at skulle sove ikke er forbundet med noget rart og trygt. Og det er netop vigtigt, at han synes det er trygt at sove, når andre skal putte ham...
I 8-9 månedersalderen vil det være passende med 3 amninger i døgnet og jeg anbefaler, at disse tre amninger (eller flasker) ligger før middagslur, aften og sen aften. Jeg vil derfor anbefale, at far giver jeres dreng flaske før middagsluren i weekenden, når far er hjemme til det, så jeres dreng netop lærer at falde i søvn på denne måde midt på dagen og så far og søn også får en erfaring med sig om, at det faktisk godt kan lade sig gøre :) Men om aftenen, er det mor som ammer og mor som putter :)
Sen aften kan I så overveje, om han skal ammes eller have en drømmeflaske og derefter lære at sove videre uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.
For at få far mere på banen, vil jeg også foreslå ...
... jer, at det er far, som giver ham bad om aftenen, frotterer ham godt med håndklædet, smører ham med creme,gør ham klar til natten. Jo mere det er far, som gør alt dette, jo lettere vil det være for far også at putte ham, hvis mor ikke er hjemme en aften.
Derudover vil jeg anbefale, at far giver ham en godnatgrød efter badet og som del af putteritualet. Grøden vil være med til at mætte ham lidt ekstra, så han begynder at kunne undvære mælken om natten..
Og nej, jeg synes ikke, at jeres dreng skal vænnes til at sove i bæresele og gås rundt med om aftenen. Hvis mor kan amme ham og putte ham i egen seng og han så sover trygt og godt i løbet af ca. 10 minutter, så er det bestemt værd at prioritere :)
Hvis I løbende gerne vil prøve at far tager over om aftenen og du stadig ammer, så kan du godt prøve at amme ham og derefter give ham til far - MEN, det vil være rigtig godt, hvis du ikke ammer ham i stuen og far så går til soveværelset med ham - du bør amme ham i soveværelset og putte ham, hvorefter far måske kommer og sidder hos ham, beroliger ham osv.
I skal være opmærksomme på, at det kan påvirke hans evne til at overgive sig til søvnen, hvis hans ritual er opdelt - altså hvis han ammes i stuen og far derefter går på værelset med ham. Det at skulle sove er altid forbundet med adskillelse fra mor og far. Så når far går væk fra mor og stuen, så forlader ham det trygge og rare og i stedet starter så den forfærdelige separation, som han naturligt så vil protestere imod. Derfor er det godt, hvis putteritualet foregår der, hvor han skal sove :)
Og så er situationen i vuggestuen naturligt også en anden, - de voksnes måde at gøre et på, rutinerne omkring putningen, at de andre børn også bliver lagt til at sove og jeres dreng kan spejle sig i det osv. Det er ikke sikkert, at det bliver så stort et problem - det må I vente og se. Og hvis han er vant til at få flaske før middagsluren, så kan pædagogerne naturligt også give ham det, og så vil han netop blive puttet, som han mere eller mindre er vant til .. igen genkendeligt og trygt for ham :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre. Og derudover vil jeg også anbefale dig at læse min og Erik Sigsgaards bog "Ha en god dag, skat". Som netop handler om, hvordan vi giver vores børn en god dag i dagpleje, vuggestue og børnehave :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

