Brev:
Forebyggelse af astmatisk bronkitis

Kære Helen.
Jeg skriver til dig i håb om, at du måske har et råd, som vi endnu ikke har afprøvet.
Min datter på nu 10 måneder, får, hver gang hun er forkølet, astmatisk bronkitis. Hun var indlagt som helt spæd med RS-virus, der udviklede sig til astmatisk bronkitis, hvor hun måtte have ilt i ti dage, væskedrop og fysioterapi til at hjælpe hende af med slim. En rigtig barsk omgang. Lægerne advarede os om, at vi kunne risikere, at hun ville komme til at få det igen og igen, indtil hun er 2-3 år. Og de fik desværre ret - hun har haft det ca. en gang om måneden siden da - endda i sommerhalvåret. Vi er SÅ trætte af det, og det er jo selvfølgelig synd for hende, at hun skal opleve så meget sygdom.
Hun får flixotid morgen og aften som forebyggende medicin, og ventoline og atrovent i en såkaldt aerosol eller nebulisator, når hun er syg (jeg tror ikke, at man gør det helt på samme måde i Danmark, men det er praksis her, hvor vi bor). Når hun fylder 1 år, kan hun få en vaccine mod luftvejsinfektioner (bronchovaxom), men det er der stadig næsten to vintermåneder til, og jeg føler mig efterhånden helt desperat over al den sygdom. Vi når knap nok ovenpå en omgang, før næsen løber igen, og så går der som regel en lille uge med snot, før det sætter sig på de nedre luftveje med hvad dertil hører af hoste, dårlig søvn, manglende appetit og selvfølgelig ubehag. Det er frustrerende af mange årsager - det ...
... følges ikke rart at pumpe sit barn med kortison, og da slet ikke, når hun bliver syg alligevel og desuden har udviklet en form for allergisk hudreaktion over for det. Men vi tør jo heller ikke lade være, for hvad nu, hvis det så bare bliver endnu værre.
Jeg har haft hende til zoneterapeut og har selv fulgt et kursus, så jeg kan behandle hende derhjemme - både forebyggende, og når hun er syg, men det har vi ikke set den store effekt af det. Det er så svært at opbygge rutiner med søvn og mad, når vi så tit bliver bombet tilbage pga. sygdom.
Heldigvis påvirker det ikke hendes generelle udvikling. Hun er overordentlig godt med motorisk og følger sin egen kurve, og børnelægen, som følger hende, er godt tilfreds. Men hun har ikke rigtig noget løsningsforslag ud over forebyggende medicin og anfaldsmedicin og så vaccinen, når hun er gammel nok til det. Som hun siger: "det eneste, I kan gøre, er at tage hende ud af vuggestuen, så hun ikke konstant bliver udsat for virus og bakterier". Men det kan jo ikke lade sig gøre.
Hun sover ikke ude, da luften tit er temmelig forurenet her i byen, og vi er selvfølgelig opmærksomme på at undgå syge mennesker, vaske hænder efter vuggestuen, klæde hende godt på, osv.
Hvad gør man i Danmark i den slags tilfælde? Venter tålmodigt på, at barnet (måske) vokser fra det, eller er der et eller andet man kan gøre? Jeg ser meget frem til at høre fra dig.
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor