Svar: Maden - er stadig en udfordring
Kære Olivers mor
Tak for dit brev :) Det er rigtig godt, at du skriver igen :)
Med en kampvægt på 11 kg, så lyder det ikke som om, at Oliver mangler noget:) Det kan godt være, at han ikke spiser så meget, men han må optage en vis mængde næring af den mad og mælk, som han indtager - og selvom jeg godt forstår, at du gerne vil have ham til at spise mere, så er det vigtigt, at du også forsøger at finde roen i, at du trods alt har en dreng, der lyder til at vokse og trives... :)
Det er fint med de 4 flasker i døgnet, men jeg vil anbefale dig, at du skære lidt ned i mængden af mme om formiddagen, så han her max drikker 150 ml. Dette for at sikre, at mælken ikke fylder så meget, at han ikke har appetit til frokost. De øvrige 3 flasker må gerne være på omkring 200 ml.
Derudover, så tænker jeg, at det lyder som om, at han har en aversion imod skeen. Han er dog stadig glad for at sidde og gumle på en rugbrødsbjælke, et stykke agurk eller lignende, og jeg vil derfor foreslå dig, at du lige nu prøver at erstatte hans normale ske med en agurke-ske, en rugbrødsbjælke eller hvad du nu kan finde på. At du simpelthen dypper hans brødskorpe eller en agurk, der er skåret til, ned i brød og mos, og så hjælper ham med at spise grøden på denne måde. Som du selv er lidt inde på, så er det vigtigt at få ham til at smage på det og finde ud af, at det faktisk smager godt - og når han så har spist lidt på denne måde, så vil han måske mere acceptere, at du hjælper ham lidt igen :) Og på den måde så få lidt ekstra indenbords :)
Det er super godt, at du tager så meget udgangspunkt i familiemaden og giver ham så meget variation som muligt. Skift meget gerne mellem færdiglavet babymad og hjemmelavet mad. Det er helt okay nogle gange at vælge det færdiglavede. Du kan lave mindre af dette og det er rart, at du ikke skal smide noget ud, som du har stået og kokkereret på i timer... :)
Fik han noget særligt at spise i julen? Måske kunne han rigtig godt lide julemaden... Eller måske var det at hele familien var samlet og alle sad rundt om bordet.. Julemad ...
... kan du evt. lave lidt af igen, og måske kan I også spise sammen med bedsteforældre eller lignende en aften, for at få lidt nyt til at ske omkring middagsbordet, hvis det er dette som øger hans appetit... Men ellers må du naturligvis prøve, at gøre det så hyggeligt du kan derhjemme :)
Eller måske er det lige modsat - at han måske har brug for lidt mere madro. Måske gjorde det, at I var familien samlet, at I voksne sad og snakkede og ikke havde samme opmærksomhed på ham - og han derfor spiste. Du kan derfor også prøve at gå lidt til og fra bordet, når han sidder i sin høje stol, naturligvis have ham under opsyn, men også give ham lidt madro imens du tømmer opvaskeren.. eller måske sætte dig og læse lidt i en bog eller lignende ved bordet, imens han spiser. Så han ikke mærker din opmærksomhed helt på samme måde...
Børn kan reagere meget forskelligt og det er svært helt at vide, hvad der gør en forskel hos jer - du nævner blot at han over julen faktisk spiste okay... :)
Jeres dreng lyder til at have en sen søvnfase, altså står sent op og sover sent hele dagen igennem. Det må han meget gerne have, det lyder som om, at I trives med dette, og det er rigtig fint :) Planen ser således fin ud og jeg har ikke umiddelbart ændringer til dagsplanen med den alder han har, og jeg tænker, at tingene stadig kan nå at ændre sig, før han skal begynde i vuggestue om 2 måneder...
En kommentar kunne dog være, at du måske i tiden frem mod institutionsstart måske skal overveje, om han skal vækkes om morgenen, for at hjælpe ham til en tidligere rytme, der måske passer bedre med vuggestuens rytme - hvor børn ofte sover formiddagslur og middagslur tidligere end jeres dreng gør... Det afhænger naturligvis også af, hvad vuggestuens holdning er til at børn sover på forskudte tidspunkter og som sagt, så kan meget ændre sig på to måneder....
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og at det giver lidt ro. Han lyder til at være en dreng som trives, trods sit sparsomme madintag. Han er motorisk godt igang, lyder til at have masser af energi og overskud :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika

