Annonce

Annonce

Svar: Svært ved at finde ro - 19 mdr.


15. januar 2017

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Christina

Tak for dit brev - det lyder som om, at det går godt med jeres lille dreng - og også som om, at han trives i dagplejen, selvom han synes det er lidt hårdt, at der er kommet en lille ny, som tager lidt ekstra af dagsplejers kontakt - det er ikke let at dele hende med en baby, og det reagerer han naturligt lidt på :)

Men derudover så tænker jeg, at du har helt ret, når du skriver, at han lige nu går igennem en lidt svær periode. Både motorisk og mentalt :)

Netop i 18-20 måneders alderen oplever mange forældre søvnproblemer hos deres barn. Børn har i denne alder ofte rigtig svært ved at falde i søvn. Det er svært at slippe dagen og alle oplevelserne, det er svært at koble fra og finde fysisk ro - og når de endelig sover, så sover de ofte meget uroligt. Mange børn græder i søvne, nogle børn kan vågne med et skrig om natten og kan virke næsten utrøstelige. Og for børn der lider af natteskræk opstår dette ofte også netop i denne alder...

Det handler om, at jeres dreng nu begynder at få lidt mere farefornemmelse, at han begynder at opleve verden større og mere farlig. Den bevidsthed har han ikke haft på samme måde tidligere. Og lige nu finder han ud af, at verden ikke kun er sjov og ballade, den kan også være farlig og give en masse modstand. Det kan f.eks. være, at han falder og slår sig eller det, at en lille baby tager lidt af hans plads og tid hos dagplejer... Det kan også være modstand fra de andre børn, at de skubber, tager legetøjet fra ham, bider ham eller lignende. Eller det kan være modstand fra jer - at I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro - som ofte viser sig når han skal overgive sig til søvnen og ofte også om natten.

18-20 måneders alderen er derfor en lidt svær periode at flytte børn på eget værelse, fordi de netop i den alder, har ekstra meget brug for den tætte kontakt og brug for at vide, at vi stadig er der - selvom verden er et stort og farligt sted, så passer mor og far stadig på dig :)

Men når det er sagt, så er det også en alder, hvor han naturligt er og bliver mere og mere bevidst. Derfor er det også vigtigt, at I ikke får skabt nogle vaner i denne periode, som er svære at ændre på senere hen... Og det betyder, at det f.eks. kan være en god idé at lære ham at sove i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove og ikke lærer, at han f.eks. ...


Annonce

... skal sove i jeres seng...

Jeg kan du af dit brev læse, at I putter rigtig meget hjemme hos jer - I "ligger på sengen ved siden af ham, arm i arm, holder i hånden, snakker om dagen og synger et par sange, og han falder så normalt i søvn i løbet af 10 minutter". Det er dejligt, trygt og godt og I trives alle med det. Du skriver blandt andet "vi prioriterer trygheden" og "jeg føler, at vi putter ham på en god måde" og det tænker jeg du har ret i. Det lyder fint.

Men du skriver også "Vi vil gerne arbejde os frem mod, at han skal sove på eget værelse fra vinterferien. Der er han 20 1/2 måned og klar (mor er ikke klar)..." Og jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis I kan begynde at arbejde lidt på, at I bliver mindre og mindre fysisk tætte.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Som jeg ser det for mig, så ligger I tæt arm i arm, læser en historie og synger en sang. Og jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis I f.eks. kunne begynde at sidde op med ham liggende ved siden af jer. Så I stadig er tætte, men hvor afstanden er lidt anderledes.. I er stadig i jeres seng, giver ham roen, godnathistorie, nærheden, hånden at holde i osv. men I begynder at sidde mere og mere op, hvor han ligger. Og i takt med at I netop kan sidde ved siden af ham, så kan han puttes i egen seng. I sidder der stadig, læser for ham, synger godnatsang osv. Ritualet er på den måde præcis som det plejer at være - eneste forskel er at den fysiske afstand mellem jer hele tiden øges lidt, så han på den måde lærer, at I ikke behøver være helt så tætte, for at han kan sove. Og når han så kan sove i sin seng med jer ved siden af, så kan I flytte hans seng til eget værelse. Så er putteritualet igen præcis som det plejer at være, eneste forskel er, at det foregår i et andet værelse, end han er vant til....

Altså små skridt hen imod, at han skal lære at sove på eget værelse og måske på en måde, hvor du også føler, at det er okay og du langsomt bliver parat... :) For det er faktisk også vigtigt for at det skal lykkes. Der er igen tvivl om, at jeres dreng aflæser jer meget tydeligt og ved hvordan I har det - nogle gange før I selv ved det. Og hvis han fornemmer, at du er utryg ved en puttemetode, så bliver han også utryg. Hvis han fornemmer, at du helst vil fortsætte med at sove tæt i favn, så vil han naturligt også foretrække dette. Derfor er det vigtigt, at du går helhjertet ind i projektet om at lære ham noget nyt...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce