Brev:
Søvn - tryghed/stærk vilje/hysteri/oversete signaler?
Kære Helen
Vi er nye i medlemsklubben, men har fulgt din brevekasse lige siden vores søn kom til verden :) Vi har altid kunne finde svar på vores spørgsmål i din brevkasse, men denne gang føler vi at vores situation er lidt anderledes end dem vi kan læse os til og derfor henvender vi os direkte til dig :)
Vi har en dejlig dreng, M. på 11 måneder. Han er alderssvarende, i god udvikling, meget glad, meget aktiv og overordnet set i trivsel. Han starter i vuggestue 1. februar og virker meget klar til at komme afsted. Han er vores første barn, og selvom vi føler os godt forberedte som forældre, har vi jo erfaret at nogle børn bare ikke har læst de bøger der fortæller hvad børn kan/skal/burde ;)
Nå, til udfordringen: Han har altid haft det anstrengt med søvn og er bestemt ikke et barn der spilder sit liv med at sove! Dette gør sig gældende både om dagen og om aftenen. Fra han var et par måneder gammel og der kom mere rytme i antallet af lure, har han sovet ganske korte lure (20-45 minutter). Han var svær at få puttet, det tog gerne en halv time eller mere og han ville heller ikke sove i barnevogn. Dette blev bedre da han blev omkring 7 måneder. Der ville han gerne sove i barnevogn, blev virkelig nem at putte om dagen og begyndte at tage lure på helt op til 2,5 time (halleluja!).
Vi har lige været på ferie i en uge, og et par dage efter vi kom hjem, ville han så ikke sove i barnevogn mere. Han skriger, vrider sig, græder og knuger sig fast til mig (mor) når vi lægger ham i den. Hvis vi putter ham indendørs i sin seng, sover han maksimalt 45 minutter, også selvom vi står klar til at få ham til at sove igen. Han bliver selvfølgelig rigtig knotten når han ikke får længere lure, så vi håber at det vender igen.
Aftenputningen har altid været en udfordring og er det stadig og det er først og fremmest den vi vil bede om hjælp til. Han bliver puttet omkring kl. 20. En halv time før han skal puttes sætter vi tempoet lidt ned, pusler ham, børster tænder, laver aftenflasken klar, går ind i soveværelset hvor der er dæmpet belysning og køligt. Han får sin flaske på skødet af os og vi nusser ham og taler lidt ...
... om dagen eller synger en sang. Når den er drukket bliver han lagt i sin seng, får dyne på og der bliver sagt godnat. Han holder os som regel i hånden eller nusser os på armen. Han ligger så ned i 10 sekunder, hvorefter han rejser sig op.
Vi har så prøvet følgende:
At blive siddende ved ham og blidt sige "læg dig ned" og derefter hjulpet ham ned at ligge ved fx at klappe på madrassen
At blive i soveværelset og lave noget andet
At gå ud af soveværelset (sålænge han ikke er ked af det)
Alle tre scenarier ender som regel altid med, at han bliver rigtig ked af det (på den der måde hvor han bliver helt lydløs et kort øjeblik) og vil op til os. Vi tager ham selvfølgelig op når han bliver ked af det på den måde, vi trøster ham og når vi så skal sætte ham ned i sengen igen, knuger han sig til os og vil ikke slippe grebet i os. Hvis vi vil sikre os at han falder i søvn må vi enten tage ham i bæreselen, give ham mere mælk i vores favn eller selv lægge os til at sove med ham i vores seng.
Vi har faste rytmer hver dag. Han sover to lure om dagen og vågner senest fra sin sidste lur kl. 16, som regel kl. 15. Vi har prøvet at putte ham tidligere (så der var tid til at lege i sengen), vi har prøvet at putte ham senere (så han var rigtig træt), vi har prøvet at lade ham græde lidt mere for at se om det evt. var hysteri (det brød vi os bestemt ikke om), vi har fået tjekket hans ører, vi har haft hævet sengegærdet, vi har prøvet at give ham mere mad op til sengetid (både grød og mælk), vi har prøvet at give ham en nusseklud/bamse så han havde noget hyggeligt og trygt med sig i seng (dem får han stadig med i seng, men han er helt ligeglad med dem).
Vi ønsker bare at putningen kan blive noget hyggeligt, trygt og roligt, en god måde at afrunde dagen på. Vi har fået anbefalet at 'tage kampen' med ham, men vi håber lidt at vi kan undgå at det bliver en lang kamp med en grædende baby og frustrerede forældre.
M´s farmor fortæller at M´s far var akkurat lige sådan da han var baby, måske endda værre. På en måde trøster det lidt, men omvendt hjælper det heller ikke rigtigt :)
Hvad tænker du?
De bedste hilsner
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"