Brev:
Manglende dagssøvn - kun korte lure

Kære Helen.
Jeg har med stor interesse læst mange af dine gode svar og prøver nu selv lykken her i brevkassen. :-) Jeg har en dejlig pige på 4 måneder, som jeg har valgt at få alene. Vi har det på mange måder dejligt sammen, men der er et problem vedr. manglende dagssøvn, som jeg meget gerne vil bede om hjælp til.
Min datter sover meget korte lure på 20-45 minutter dagen igennem, og er vågen ca 1,5-2 timer imellem lurene. Hun bliver mere og mere træt og ked som dagen skrider frem og har ikke overskud til at lege eller være særligt social sidst på dagen. Hun virker nærmest desperat til sidst, og jeg vil så gerne hjælpe hende, men jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre for at hjælpe hende til at sove længere.
I dag blev det til 5 små lure og én gang blund under amningen, og jeg sluttede dagen med en meget rødøjet baby, som bare græd og nærmest virkede manisk, så jeg gik en tur med hende i barnevognen, og det hjalp hende til at falde til ro, men hun sov stadig ikke...
Lidt om vaner og det, vi har prøvet:
Jeg bruger samme putteritual eller lader hende falde i søvn i barnevognen, når vi gå tur, og det virker ret fint at få hende til at falde i søvn (dette har vi arbejdet på i samarbejde med SP). Men de ting, jeg har prøvet for at få hende til at sove længere, har ikke virket:
- Jeg har prøvet at lade hende ligge og kigge (så længe hun ikke græder eller kalder på mig på anden vis) i håb om, at hun finder søvnen selv.
- Jeg lister typisk ind og giver sut, putter dynen omkring hende og lægger noget blødt over øjnene efter at have strøget hendes øjne i. Så falder hun i søvn igen men vågner kort efter.
- Jeg har prøvet at bade om formiddagen før middagsluren. Dette bliver hun meget træt af, men hun sover ikke længere af den grund. Jeg har også prøvet at "trætte" hende med andre aktiviter, fx biltur og mødregruppe.
- Jeg har prøvet at sove til middag med hende i en uge, hvor jeg var i lokalet konstant. Det hjalp faktisk på den måde, at når hun vågnede efter de 45 minutter, så kunne jeg amme hende og så faldt hun ofte i søvn igen (medmindre hun havde afføring og skulle skiftes, så virkede det ikke). Men dte holder ikke i længden, det bliver for tungt for mig at skulle opholde mig på mit soveværelse flere timer midt på dagen (så ...
... snart jeg gik ud, vågnede hun).
- Jeg har også oplevet at hun er vågnet igen og igen, indtil jeg har taget hende op og vugget hende ind til min krop, hvor hun så er faldet i søvn igen - blot for at vågne, så snart jeg lægger hende.
- Jeg har prøvet barnevognsture og slyngevugge.
- Hun sov som spæd godt i strækviklen på mig, som det eneste sted (hun havde koliksymptomer pga reflux og sov virkelig dårligt) Men nu er hun for stor til viklen, synes jeg, og det virkede heller ikke til at hun kunne lide at være spændt fast mere.
Hun sover max 30 minutter i bil og i barnevogn og vågner efter få minutter, så snart vi går ind i et supermarked. Så med andre ord sover hun utroligt let om dagen. Om natten sover hun som en sten.
Jeg oplever ikke at det gør nogen forskel om hun har spist eller ej før luren. Jeg overvejer at afprøve lidt grød for at se, om det kan slå hende omkuld, så hun får en god frokostlur. Jeg synes dog det er lidt tidligt, da hun har en sart mave, men jeg er desperat og vil gerne bryde det her dårlige mønster.
Jeg tænker også på, om det kan handle om mig - at hun måske er bange for, at jeg ikke er der? Det er tydeligt, at hun kan finde roen med min hjælp, men har svært ved at finde den selv. Og det virker til, at hun stadig er opmærksom på mig i dagssøvnen, da hun ofte vågner kort efter jeg forlader lokalet. Dette bekymrer mig lidt, for på sigt skal hun jo også kunne passes af andre end mig.
Hun sover rigtigt fint om natten, i alt 11-12 timer, hvor hun vågner for at få mad 1-2 gange. Hun har dog meget svært ved at finde roen for natten, det tager timevis, somme tider helt til kl 22 før hun finder den dybe søvn. Hun vågner kort efter jeg forlader lokalet og falder i søvn når jeg nusser hende og putter dynen om hende igen. Jeg lægger også af og til noget over øjnene, da hun har det med at ligge og stirre. Nogle gange er problemet de baskende arme.
Min drøm er, at hun i hvert fald får én lang god lur midt på dagen, for de dage, hun har fået det, så har hun haft det meget bedre eftermiddag og aften, og hun har haft mere lyst til leg og at snakke og har bare virket til at være en gladere baby, der trives mere. Og hendes mor har også haft langt mere overskud. ;-)
I håb om at du kan hjælpe,
de allerbedste hilsener fra
Solomor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre