Brev:
Sjatspiser: Hormonforandringer og ammestop?

Kære Helen,
her får du endnu et brev fra mig. Jeg har en lille dejlig datter på 4 måneder, men vi er i løbet af den sidste tid kommet ind i en rigtig dårlig rytme vedr. måltider, som jeg ikke har haft held til at bryde. Jeg fuldammer min datter, og det er sådan her:
Hun vågner og spiser 4-5 minutter og mister så koncentrationen og vil snakke. Jeg får hende nogle gange til at tage 2 minutter mere hvis jeg lægger hende til samme bryst fra den anden side, og af og til 1-2 minutter fra modsatte bryst. Jeg kan derefter ikke få hende til at tage mere, heller ikke efter en pusletur. Hun gider ikke mere, når fløden kommer, som jeg oplever det.
Så leger vi og efter en times tid bliver hun sulten igen. Det viser sig ved at hun ikke vil lege selv eller snakke mere, stirrer bare på mig. Hun spiser 4-5 minutter ved et bryst, bliver arrig når fløden kommer og vil ikke tage mere. Spiser så (måske) 4-5 minutter ved det andet bryst og bliver så nogle gange frisk igen og vi leger videre indtil hun puttes 30-45 minutter efter, og hun igen vil spise kort før hun skal sove (græder indtil jeg giver hende brystet). Hun sover så kortvarigt (30-45 minutter ), vågner op og så forfra...
Til den lange lur midt på dagen (som kun fungerer hvis jeg er i rummet ) vågner hun 1-2 gange og spiser kort for så at sove igen. Jeg vil meget gerne have et helt måltid i hende på én gang men ved ikke hvordan, når hun ikke vil? Det er for hårdt at amme hele tiden, og jeg synes måltiderne bliver lidt ubehagelige, hvis jeg skal prøve at tvinge mad i hende.
Jeg har prøvet at trække tiden mellem måltiderne og at give kogt vand på flaske, hvis hun melder sig for tidligt (før der er gået i hvert fald to ...
... timer fra sidste måltid - bortset fra tidlig morgen og sen eftermiddag, hvor jeg kan forstå at det er normalt at de spiser hyppigere).
Som du kan høre, så sjatammer jeg hele dagen, jeg bliver helt udmattet af det, og min datter får mavekneb, så hun trives heller ikke med det.
De sidste par dage er hun også begyndt at græde og virke helt ulykkelig ved brystet, når jeg prøver at lægge hende til igen efter de få minutters mad. Men hun bliver også meget ulykkelig, hvis jeg ikke tilbyder hende mere mad... Det virker som om, hun har ondt i maven. Vi er ved at løbe lidt sur i det, synes jeg, og jeg tænker, at hun måske (som jeg) synes det er ubehageligt at jeg tilbyder hende brystet igen og igen. Jeg stopper dog med at prøve efter 15-20 minutter i alt fra måltidsstart, og jeg prøver at holde stemningen rar og kærlig. Men noget går alligevel galt, kan man sige...
Jeg tror også at det med at græde ved brystet er kommet omtrent samtidig som mine hormonforandringer: Jeg har underlig tør og knoppet hud på kroppen, jeg taber håret og har hedeture, og så er jeg svimmel og får kvalme når mælke løber til. Det er faktisk nået dertil, at jeg overvejer at stoppe med amme- Jeg synes bare også det vil være synd, da jeg også kan se mange kvaliteter i amningen (når den altså fungerer...). Jeg vil gerne til at supplere op med lidt skemad midt på dagen og en flaske til natten for at hun får bedre søvn og jeg får lidt mere kropsligt overskud - min drøm er at amme delvist i hvert fald til hun er 6 måneder. Jeg ved bare ikke om det kan lade sig gøre at vende skuden igen og i så fald hvordan?
Jeg glæder mig til at læse dine tanker om problematikken :-)
De bedste hilsener fra
Solomor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.