Brev:
Forslag til dagsplan

Hej Helen
Jeg kunne godt tænke mig dit forslag til dagsplan til vores datter på 8 måneder, da jeg er i tvivl om hun får mad nok. Hun er glad og frejdig, så helt galt kan det ikke være :) - men er alligevel i tvivl.
Jeg har kigget på dine forslag til andre læsere og kan se, du foreslår natgrød og formiddagsmad. Vores problem om morgenen/formiddagen er, at hun er ret træt og er kun vågen ca 1-1,5 time før hun sover igen. Og om aftenen går hun for tiden i seng kl 19-19.30 så med aftensmad kl. 18 virker det voldsomt at skulle give hende mad igen. Det skal siges, at hun elsker al sin mad og er begyndt selv at ville hjælpe rigtig meget til, når den værste sult er stillet :) Hun er god til at tygge og tænderne myldrer frem lige pt. så vi nu er oppe på 4 med flere på vej. Det virker ikke umiddelbart, som om hun har en stopklods - hun kan godt afvise for så at spise noget andet, og også derfor er jeg i tvivl om hun får mad nok.
Vores dag ser nogenlunde sådan her ud:
Kl. ca 8: ...
... Vågner, får flaske og derefter og får grød med frugtmos og vand af kop
Kl. 9-9.30: Sover 1-1,5 time.
Kl. 11.30: Frokost (mos, rugbrødshapser, frugt, vand af kop)
Kl. 14-14.30: Flaske. Sover ca 1-1,5 time (Det er nyt at hun ikke sover længere - tidligere var det 2-2,5 time)
Kl. 16-16.30: Tilbud flaske men gider den ikke - derefter eftermiddagssnack (lidt brød og frugt eller frugtmos)
Kl. 18: Aftensmad - stort set hvad vi spiser.
Kl. 19.30: Puttes efter flaske
Hun får ca 4 flasker i døgnet a ml 90-120 ml. Vi har ikke indlagt natflaske til hende - skal vi det eller er det okay at gå så længe uden mad? Om natten vågner hun et par gange men som oftest er det mere tryghed hun søger mere end hun er sulten.
Hvor meget MME skal hun have med hendes alder? Og skal vi stadig konsekvent tilsætte MME (pulver) til hendes grød? Vi gør det kun, hvis der er noget tilbage fra hendes flaske.
Det var vist spørgsmålene for denne gang - glæder mig til at høre dit forslag :)
Hilsen
Rikke
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.