Brev:
6 år og sover (for) sent

Kære Helen
Jeg skriver til dig, fordi vores søn på seks 1/2 år ofte først sover omkring kl 22 om aftenen. Og han skal op kl 6.45 om morgenen. I weekenderne sover han til kl 8. Vi er ved at gå op i limningen over, at han ikke falder i søvn i ordentlig tid, nu han jo går i skole. Han virker ok med skolen og har fået gode kammerater, men synes, det er lange dage og synes det er hårdt at skulle lave opgaver - især hvis han komme til at lave fejl.
I de sidste par år har vi vænnet ham til, at vi ligger hos ham til han sover. Og han sover inde hos os. I den senere tid har det betydet, at den der har puttet, har ligget derinde i to timer, og så er den aften gået. Så vi besluttede, at nu skulle det være slut. Nu går vi frem og tilbage - i et par timer. Og ender desperat med at lægge os ind tilsidst, indtil han sover. Hvilket jo egentlig ikke var meningen, selv om det jo ikke er så længe, vi ligger der, som før. Vi har godt nok kun trænet det i knap to uger. Og det er en svær forandring for ham.
Med til historien hører, at han altid har sovet mindre end gnm snittet. Når andre ...
... babyer sov 20 timer i døgnet sov han 12-14 højst, når de andre børn i mødregruppen sov, sad han og underholdt mig og de andre mødre, jeg travede byen tynd for at lære ham at tage én lang middagslur, lige lidt hjalp det, vi kæmpede som sindssyge for at putte ham om aftenen., han har aldrig nogensinde faldet i søvn i cykelstolen, over middagsmaden, på sofaen om eftermiddagen - som andre børn. Når vi er sammen med venner og deres børn falder de omkuld en efter en omkring ham, han falder ikke omkuld.
I et godt stykke tid nu har han sovet ti timer i døgnet, og når han sover, sover han. Ved skolestart var han megatræt et par måneder, men det var så også det. Men nu er vi nede på ni timer, nogle gange lidt mindre - bortset fra i weekenden, hvor han sover fra ca 22 til ca 8. Jeg spekulerer på, om det simpelthen er ok med ni timer til hverdag. Og jeg spekulerer på, om han simpelthen først skal puttes fra kl 20.30/21? Og så i den sidste vågne tid bare skal tegne eller læse eller lignende. Vi må jo nok erkende, at han ikke pludselig ændrer sig - men desperate bliver vi uanset.
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.