Svar: Moringa
Kære R
Tak for dit brev :)
Moringa er et naturlægemiddel, som siges at skulle have mange gode virkninger - f.eks. også øgning af mælk, når man ammer. Jeg vil umiddelbart ikke anbefale dig at tage naturlægemidler, når du ammer - hvis du ønsker at tage Moringa for at øge din mælkemængde, så synes jeg, du skal drøfte det med din læge.
Gennem årene har der været mange forskellige råd omkring, hvad du kan indtage af forskellige fødevarer og forskellig medicin, hvis du vil øge din mælkemængde, og det er svært at finde dokumentation, når det drejer sig om naturlægemidler. Når det kommer til amning, så skal man være ekstra påpasselig med, hvad man indtager, fordi det jo naturligt vil gå via mælken og over i dit barn. Naturlægemidler kan nogle gange medføre alvolige bivirkninger.
Jeg vil anbefale dig at du i ...
... stedet ammer hyppigere, hvis du gerne vil øge din mælkemængde og også meget gerne ammer om natten. Derudover kan du også vælge at malke ud, for på den måde at stimulere til mere mælk. Du skal også være opmærksom på dit barns sutteteknik, da det er vigtigt, at dit barn dier korrekt ved brystet, hvis brystet skal stimuleres bedst muligt.
Derudover kan din egen læge også udskrive medicin, som kan være med til at øge din mælkeproduktion og som har dokumenteret effekt :)
Jeg vil naturligvis gerne fortælle dig meget mere om mælkeproduktion, udmalkning osv., og du kan også læse mere om at øge din mælkemængde i Helens bog om Amning & Flaske, men Moringa vil jeg ikke umiddelbart anbefale, - og ønsker du at tage dette, så synes jeg som sagt, at du skal drøfte det med din læge først :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

