Svar: Aftner med skrig og skrål
Kære Mathilde
Tak for dit brev :)
Det lyder godt nok hårdt... og jeg kan godt forstå du synes, det er svært at finde ud af, hvad der lige pludselig sker hos jer...
Min umiddelbare tanke er, at jeres dreng måske har ondt. Det at han falder i søvn og vågner op med skrig, når han har sovet lidt, lyder som om at han bliver vækket af smertejag.. Det kunne være tænder, men det kan også være ørerne, som giver problemer. Her plejer det dog at hjælpe, hvis I tager ham op, får ham på højkant, fordi trykket i øret og dermed smerterne så mindskes... Og det lyder ikke som om, at det umiddelbart har nogen effekt. Derudover fortæller du også, at du har forsøgt at give ham smertestillende, og at det ikke har ændret noget og det tyder jo så ikke på, at det er smerter....
Du fortæller, at han har astmatisk bronkitis og behandles med astmaspray, og du skal naturligvis være opmærksom på, om hans opvågninger og gråd/uro kan skyldes en følelse af ikke rigtig at kunne få vejret, måske oplever han en trykkende fornemmelse på brystet. Måske skal hans dosering ændres, måske kan du gøre et eller andet ved sovestedet - lufte særligt ud inden han skal sove eller lignende, så rummet er fyldt med frisk kølig luft (ikke fugtig luft), måske være opmærksom på om der kan være "irritanter" f.eks. kulde/varme, støv, røg, dyrehår eller lignende, som gør det værre netop om aftenen, når han kommer i seng...
Så tænker jeg, at det også kan handle om alder og udvikling. Han er aldersmæssigt ved at være i separationsfasen - ofte sammenhængende med at han begynder at kravle og bevæge sig ud i verden på egen hånd, så hvor godt igang er han motorisk? Den øgede motoriske udvikling sammen med en større mental bevidsthed, en oplevelse af at verden nu er større og flere stimuli, der skal bearbejdes, kan give meget urolig søvn. I de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, vil de ofte have svært ved både at sove og også svært ved at sove sammenhængende. Og alt hvad han oplever skal bearbejdes, når han sover. Så lige nu kan drømmeaktiviteten være større end tidligere og være forklaringen på, at han vågner.
Og en tredje ting, som måske spiller ind kunne være natteskræk - men det er sjældent, at det opstår i denne alder. Det er meget tidligt og for at kunne få anfald af natteskræk, så skal han søvn være inddelt i stadier, ligesom hos os voksne - og det er den først ...
... fra ca 8 måneders alderen og opefter.. Og hos de fleste børn opstår anfald af natteskræk først omkring 18 måneders alderen. Men der er jo nogle gange undtagelser. Og det at han skriger, virker utrøstelig og nogle gange virker til at være sovende, men voldsomt ude af den, det kunne faktisk tyde på anfald af natteskræk...
Det bedste du kan gøre, er at sikre ham så fast en dagsrytme som muligt. Fast stå op tidspunkt hver dag, er med til at sætte rytmen for resten af dagen, faste spisetider, faste tidspunkter til aktivitet og leg og faste sovetider hele dagen igennem. Jo mere fast rytme, jo mere parat vil han være til at sove, når han puttes om aftenen og jo lettere vil det være for ham netop at blive i søvnen...
Samlet set skal du regne med, at han nok skal sove godt 14 timers søvn i døgnet med den alder han har. Du fortæller, at han godt kan sove 2-2.5 time i barnevognen om dagen - er det samlet eller er det middagsluren? Hvis han sover f.eks. 45-60 minutter om formiddagen og et par timer eller 2.5 til middag, så vil han have behov for ca. 11 timers nattesøvn og det betyder f.eks. fra kl 20 til 07... Hvis han sover mere om dagen eller forventes at sove en længere nattesøvn, så kan det naturligvis betyde, at han vil have en vågenperiode om aftenen og derfor sover kortvarigt, når han puttes, for derefter at være vågen et par timer, før han så kan sove igen....
Derudover kan det nogle gange være en idé at dele mælkeindtaget i to om aftenen, så han f.eks. får mælk, herefter kommer han i nattøj, gøres klar til natten, får børstet tænder, hvis den første tand har vist sig :), så får ham mælk igen og derefter puttes han så til natten. Det kan nogle gange gøre, at du kan undgå opvågningen efter 20-30 minutter.
Nogle gange kan det også udnyttes at han tilbydes flaske, så han får flasken i sengen og får lov til at falde i søvn, hvor han ligger. I stedet for at han får flaske i favnen og derefter flyttes til sin seng... Hvis han tilbydes flaske i sengen, så vil det være rigtig godt, hvis du kan elevere hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under madrassen, så selve madrassen løftes op.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og at det måske kan hjælpe lidt på vej til at finde ud af, hvad det mon handler om hos jer...
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

