Brev:
Reaktion på familieforøgelse
Kære Helen
Jeg er for flov, ked af det og chokeret til at tale med nogen om det her, så nu skriver jeg til dig. Måske du kan hjælpe mig med nogle konkrete råd.
Lillebror kom til verden for små 4 uger siden og er en fantastisk lille fyr, som vi er ved at lære at kende. Jeg var forinden hans ankomst bekymret for, om jeg følelsesmæssigt ville være i stand til at "tage imod ham" og være god nok mor for ham - og elske ham lige så meget som storesøsteren på 2 1/2. Den bekymring er gjort til skamme, for jeg er helt forelsket i ham. Der er nogle andre følelser på spil og det handler om storesøsteren.
Storesøster har været vores verdens centrum og vi har altid prioriteret hende højt. Vi har haft nogle gode muligheder for at være meget sammen, har bevidst styret udenom tv og ipads, for at have det mellemmenneskelige i fokus mm. Hun tog godt imod lillebror: han var spændende, lille og sød, og hun vil så geren kysse og kramme ham, hjælpe med ble og sut. Hun er qua sin alder selvfølgelig ikke i stand til at vurdere hvornår det er for meget eller voldsomt, så det prøver vi at styre lidt uden at hun skal få oplevelsen af at blive skældt ud, gøre noget forkert eller endnu værre; at han skulle være vigtigere end hende. Men hun kan være lidt for hårdhændet nogle gange.
Vi hra bemærket at hun pludselig er begyndt at opføre sig anderledes; sådan lidt hvor hun skaber sig: gør sig f.eks. skeløjet, siger nogle indlysende "dumme ting" eller er kontra det vi beder hende om. Hun har indtil nu været skøn at være sammen med og nem at samarbejde med - det har været let at få potentielle konfliktting gennemført via lidt god tid og leg. Nu oplever vi, at hun "kommer til" at gøre mange ting, som hun ellers ikke har gjort: slår sig, falder e.l. Vi har begge måtte indrømme overfor hinanden at vi nu for første gang synes, at hun kan være irriterende - noget vi aldrig har oplevet.
Far er lige startet på arbejde og jeg er derfor alene med børnene i 2 1/2 døgn. Og det er både ...
... en praktisk såvel som en følelsesmæssig udfordring. Min udfordring består i, at jeg nu ikke bare en gang men to gange har oplevet at agere i affekt på en måde, der på ingen måde er ok. Den ene gang lod storesøster som om, at hun sparkede i sofaen/ud i luften, men hun kom tættere og tættere på lillebror. Da hun første gang ramte ham i hovedet, fik jeg sagt, "hov, det var ikke så rart for ham - det skal du lige lade være med". Et øjeblik efter gentager hun og rammer ham igen. Her slår det klik for mig og jeg siger højt, "stop så" og skubber med et bestemt dask til hendes ben. Hun bliver ked af det, kalder på sin far og siger "mor ikke slå". Jeg blev chokeret over mig selv, trøstede hendes, sagde undskyld og at mor rigtig nok ikke må slå. At vi ikke må slå hinanden.
Og her burde min fortælling stoppe, men her til aften har jeg nu præsteret at gentage mig selv. Storesøster vil mysse på ham, mange gange og længe og det foregår ved at hun med sin sut i munden gnider sit ansigt op ad hans. Han kan ikke rigtig lide det, da hendes hår kilder og sutten en hård. Jeg siger, "så er han blevet kysset godt nu", hun fortsætter og jeg siger "orv, kan du huske at tage sutten ud, når du vil mysse ham". Hun fortsætter og jeg siger så, " Så, nu skal du stoppe inden han bliver rigtig ked af det."
Hun lader som om at hun ikke hører og kvitterer ved at nikke ham en skalle og i samme øjeblik skubber jeg hendes hoved væk med et dask. Ikke hårdt, men det er tættere på et egentligt slag end et skub (det er så grimt at skrive, det her). Jeg når på ingen måde at tænke; det kommer prompte og lidt instinktivt. Jeg trøster og siger undskyld.
Jeg kan rumme og bære, at jeg følelsesmæssigt nu har nye, nuancerede og ikke kun positive og lettere idylliske følelser overfor min datter, men jeg kan ikke holde ud, at jeg kan agere i affekt og så ovenikøbet på så destruktiv en måde. Hvad pokker kan jeg gøre for at blive bedre i stand til at undgå at dette nogensinde sker igen?
L
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!