Brev:
Aftensmad - når far følger diæt
Hej igen Helen,
Tak for dit forrige svar ang fingermad, det var meget hjælpsomt.
Vi skriver da vi har nogle spørgsmål ifht tilberedning af mad til vores dreng der snart runder de 8 mdr.
Det forholder sig sådan at min kæreste har en kronisk nyresygdom som gør at han skal have en særligt tilpasset diæt som udelukker fødevarer med meget kalium og fosfat. Det vil bla sige ingen fuldkornsprodukter, begrænset mængde kød, ingen mælkeprodukter, ingen rå frugt og rå grøntsager og ingen salt.
Vi laver al grøntsagsmos, frugtmos, kød og grød til vores dreng selv og det fungerer rigtig fint. indtil nu har vi måtte lave 2 portioner aftensmad - én til vores dreng og én til min kæreste for at sikre os at de hver i sær overholder kostreglerne ( vi får dog altid det samme, fx kødsauce, så vores dreng føler han får det samme at spise som os ). Det ville lette vores hverdag hvis vi kunne tilberede 1 portion men er i tvivl om nogle fødevarer.
Vi har derfor følgende spørgsmål :
- Må vores ...
... dreng få rismælk, havremælk eller soyamælk istedet for alm mælk når vi fx laver saucer - mængden er jo begrænset ? Vi bliver nemlig nød til at bruge plantebaseret mælk istedet for alm mælk ifht min kærestes diæt.
- Må vores dreng få grøntsager der er kogt med salt i aftensmaden ? Vi laver altid hans moser med grøntsager der ikke er kogt i salt, men når min kæreste skal have kogte grøntsager SKAL de være kogt med salt for at kunne trække kaliumen ud. Vi laver fx tit grøntsagslasagne, men ender med at lave 2 forskellige - én med og én uden salt. Det skal siges at det eneste salt vi får i maden er det som de kogte grøntsager har kogt i, da min kæreste ellers ikke må få noget salt. Så vi tilsætter aldrig yderligere salt i maden.
- Derudover er vi i tvivl om hvornår vores dreng må begynde at få mælkeprodukter - fx ost på sin bolle, en lille yoghurt osv ? han ammes stadig og får til måltiderne vand af kop, men hvornår skal han begynde at drikke sødmælk istedet ?
Med venlig hilsen
Anne-Sophie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.