Annonce

Annonce

Svar: Bleskift, hvordan gør vi det til en hyggestund?


28. januar 2017

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som om, at jeres dreng er motorisk meget aktiv og også meget stærk. Han lyder til at have protesteret meget fysisk, hver gang han har skulle skiftes, og det er super godt, at du derfor er gået over til buksebleer. Dem må du fortsat gerne bruge :)

Jeg synes, du skal overveje at introducere puslepladsen for ham igen. Hvis han skal i dagpleje eller vuggestue, vil det være godt at han er vant til at blive skiftet på et puslebord :) Men du bør dog variere imellem, at han nogle gange får lov til at stå op på gulvet, få skiftet sin ble stående - og når han skal vaskes grundigt, så lægger du ham ned. Hvis han oplever, at han kan stå op, når han f.eks har en tisseble, så vil han måske acceptere at ligge ned, når han har afføring, og du kan bedre komme til at vaske ham, smøre ham med lidt creme osv.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan inddrage ham, når han ligger på puslepuden. Det betyder, at du f.eks. kan lære ham selv at løfte numsen. Når han ligger på ryggen, så kan du hjælpe ham med at holde fødderne i bordpladen, så benene er bukket, og når du siger "løft numsen, luft numsen skat", så kan han løfte numsen, og du kan lægge et håndklæde eller en almindelig ble ind under ham. Du kan også inddrage ham ved at give ham lidt creme på fingrene og lade ham selv prøve at smøre sig, ligesom han kan holde en cremetube eller lignende i hånden, imens du vasker.

Kontakten mellem jer kan være rigtig god, når han ligger på puslepuden. Prøv at udnytte dette til at snakke, pludre, grine med ham. Lav pustelege på hans mave, så det kilder. Lad dine fingre løbe fra panden, ned over øjnene, næsen, læberne, hagen, brystkassen, maven ...


Annonce

... osv. ned til tæerne - som en lille mus der kilder ham. Leg bortetit leg, hvor han ligger og får en stofble over hovedet, som du så trækker væk og sige bøh! Osv. På den måde kan du gøre det sjovt at ligge på puslepuden igen.

I barnevognen behøver han ikke blive lagt ned med det samme, men må meget gerne starte med at sidde op, når I skal trille en tur. lad ham sidde og se sig omkring, mærke vinden i ansigtet, se på ting I kører forbi. Snak med ham om, hvad I møder "se en hund, vov-vov siger den", "der er en bus - bbrr bbrr siger bussen" osv. Så det er spændende og okay at være i sin vogn og så der ikke er noget pres om, at han skal sove. Og når han så tydeligt er træt og ved at falde i søvn, så kan du lægge ham ned og lade ham sove videre imens I så triller hjem :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Giv ham også gerne lidt frisk blød frugt, en babyfeeder eller lignende, som han kan sidde og sutte på, gumle på, når I triller af sted. Det at få lidt at sutte på, kan godt optage ham lidt, så han glemmer sin protest imod barnevognen, og synes det er okay at være i den.

Og det samme kan du også forsøge i autostolen - prøv også med en babyfeeder her, som måske kan aflede ham lidt og gøre det okay at sidde der. Vær også opmærksom på, om han måske er ved at være så stor, at han har behov for en større autostol. Hvis han er ved at være for stor til den han har, så oplever han måske at selerne strammer og at den ikke er så rar at være i... Med en autostol, er der dog desværre ikke så meget at diskutere - den skal han være i, og han skal have seler på, selvom han synes det er irriterende. Det er ikke noget alternativ her :)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre og glæder mig til at følge jeres lille familie:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce