Brev:
Spørgsmål vedr. natflaske og spisevaner

Hej Helen
Jeg har en dejlig søn på 13 måneder. Lige nu kæmper vi med 2 ting, som jeg gerne vil spørge dig til råds om.
1. Søvn og flaske om natten
Min søn har altid haft nemt ved at sove, og vi har derfor aldrig haft de store kampe, når han skulle i seng, hvilket vi selvfølgelig har sat stor pris på. Fra han var 10-12 måneder sov han faktisk igennem – dvs. han fik en flaske ved puttetid kl. 19.30 og endnu en sent om aftenen eller i løbet af natten, men derudover sov han til ca. kl. 6.
Omkring hans et års fødselsdag blev han syg i en uges tid og i den forbindelse spiste han nærmest intet og hans appetit om natten steg meget (3-4 flasker i løbet af natten). Derudover blev han fuldstændig hysterisk, når han vågnede om natten, og vi kunne slet ikke trøste ham på anden vis end med en flaske. Indtil da har vi ellers bare kunne gå ind til ham og give ham sutten eller bamsen, og så faldt han til ro igen. Vi tænkte, at det skyldtes sygdom, og at der samtidig skete meget for ham i samme periode. Omkring samme tid startede han nemlig med at kravle og rejse sig op ad ting (hvilket han nu stadig øver sig på en måned efter). Det betyder også, at han når han vågner om natten, er begyndt at rejse sig op i sengen og kalde efter os.
Når vi så kommer ind til ham og prøver at hjælpe ham ned at ligge, bliver han helt hysterisk og vrider sig rundt for at komme op og stå igen. Ovenstående har nu stået på i en måned, og selvom han spiser fint om dagen, så vågner han mange gange i løbet af natten og er helt ulykkelig. Vi synes efterhånden, vi har prøvet alt – vi har taget ham op for at trøste ham (men det bliver han nærmest endnu mere vred af), vi har nægtet ham flasken (men har givet op efter 20 min med skrig og skrål), og allermest har vi givet ham flasken. Det er nu eskaleret så meget, at vi de sidste 2 dage har været oppe hver time, og vi er ved at blive sindssyge. Hvad skal vi dog gøre? Han virker ikke sulten (drikker 30-50 ml – nogen gange mindre – hvorefter han skubber flasken væk). De sidste par nætter er det heller ikke hver gang, at han overhovedet har villet have flaske, men han har bare været ked af det.
Vi kan slet ikke genkende vores lille dreng, ...
... som ellers altid har haft så gode sovevaner og har været tryg ved at sove på sit eget værelse de sidste 6 måneder.
Kan det være fordi han føler sig utryg ved at sove alene? Vi har ikke haft ham sovende i vores seng siden han var 4 måneder, da ingen af os (heller ikke vores søn) trivedes ved det. Som en bonusinfo kan jeg fortælle, at min søn har gået i vuggestue de sidste 3 måneder og virker til at trives med de andre børn og pædagogerne.
2. Varm mad og grøntsager
Mit andet spørgsmål vedrører min søns spisevaner. Han er nemlig meget glad for brød (med leverpostej, torskerogn eller smør) og grød. Han er dog mindre glad for næsten alt slags varm mad (den mad vi spiser om aftenen) og for grøntsager. Hans daglige madplan ser nogenlunde således ud:
Kl. 7: havregrød
Kl. 9: Et stykke brød i vuggestuen med smør og lidt frugt
Kl. 11.30: Frokost (rugbrød med smørbart pålæg). De serverer varm mad i vuggestuen men min søn vil ikke spise det.
Kl. 14: (efter sin eftermiddagslur): Brød (igen)
Kl. 16: Når vi kommer hjem giver vi ham frugt og evt. lidt grød eller en halv bolle med smør
Kl. 18: Her prøver vi at give ham det, som vi selv spiser (kødsovs, frikadeller, kylling eller lignende). Han spiser meget lidt af det, men bliver hurtigt træt og begynder at smide det på gulvet. Grøntsager kan vi slet ikke få i ham med mindre det er blendet som en del af en gryderet. Det ender altid med, at jeg laver en portion grød til ham, hvilket han for det meste spiser lidt af. Jeg har også prøvet at vente med at give ham grød til inden sengetid, men der er han alt for træt og så ender det bare i en kamp, hvor han græder og gnider sig i øjnene.
Skal vi bare blive ved med at tilbyde ham vores egen mad, men acceptere når han ikke vil spise det? Skal jeg stoppe med at tilbyde ham grød og andet bare for at få ham til at spise aftensmad? Min frygt er blot, at hvis han ingen aftensmad får, så bliver han sulten om natten (og så bliver problemet med flasken endnu svære at komme af med).
Håber virkelig, at du har nogle forslag til, hvordan vi skal håndtere ovenstående 2 udfordringer. Særligt i forhold til søvnen, er vi ved at være helt møre.
Tak for en god brevkasse.
Sara
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.