Svar: Faderens rolle
Kære Annette
Jeg kan godt forstå at René er frustreret og som du skriver ville vi jo alle føle sådan - og det sker bestemt også. Jeg tror at alle forældre på et eller andet tidspunkt prøver at stå i en situation, hvor barnet græder og hvor intet man gør virker og alle vil i den situation føle sig afmægtige og som dårlige forældre.
Det er dog meget vigtigt at man forsøger ikke at gøre det personligt og at man ikke bærer nag, men at man forsøger igen. Måske var Jaspar faldet til ro efter 10 minutter, også selv om du ikke var kommet hjem.
Det er rigtigt at han jo ikke er så gammel og han kan sagtens fornemme at du ikke er der. Nogle børn er naturligt mere knyttet til den ene forælder end den anden og det skal man naturligvis acceptere, derfor vil det også for nogen børn være for tidligt at mor er væk, når de er 5 mdr gamle.
Hos jer er det dog sådan at jeres dreng er vandt til at få flaske om aftenen og i er jo også så heldige begge to at kunne være hjemme hos Jaspar i løbet af dagen. Han kender derfor sin far rigtig godt og far kender Jaspars rytme, putteritual osv. Netop det sidste er jo altafgørende for at det bliver roligt at putte Jaspar. Børn elsker det genkendelige, da det giver tryghed og når små børn skal passes er det altid ...
... en god idé, at den der passer kender rutinerne så godt som muligt og kan efterligne det kendte, det tryghedsskabende.
Løse jeres problem kan jeg jo desværre ikke, men jeg synes bestemt ikke at I skal opgive og René bliver nødt til at sige til sig selv at han sagtens kan finde ud af det der og at godt kan prøve igen.
Samtidig er det nok også en god idé at han tænker over, hvad det er der sker, når Jaspar græder. Altså hvad plejer René at gøre - plejer han at give Jaspar til dig, for så er det klart at han har svært ved at trøste Jaspar når han er alene. Samtidig vil det også medføre at René naturligt får en usikkerhed i situationen hvor Jaspar græder og de er alene og den usikkerhed mærker Jaspar. Det er derfor meget vigtigt at René siger til sig selv at han har styr på det og virkelig virker rolig, så roen smitter af på Jaspar.
Der bliver mange situationer endnu, hvor I vil føle frustration og det hører med til det at blive forældre. Der er ingen der har lovet jer at det er let, men det er bestemt lærerrigt og vi bliver alle bedre og bedre, så når I får nr. 2, 3, 4 så er I mange erfaringer rigere:o)
Fortsæt med de faste ritualer og René skal fortsat være en del af disse, så kan I prøve igen.
Rigtig meget held og lykke fremover.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.