Brev:
Fortsat putteproblemer

Kære Helen.
Mange tak for dit svar. Jeg kan godt se, at det er naturligt, at vores datter gerne vil sove senere, da hun sov så meget om dagen, men vi blev enige om, at vi gerne vil holde fast i, at hun bliver puttet kl. 20 og så i stedet prøve at justere hendes dagslure. Det har vi nu gjort i en måned, men uden den store succes, da det stadig mere er reglen end undtagelsen, at det tager op mod en time at putte.
Vores dag ser således ud:
7:00 - Vågner
7:30 - Grød til morgenmad
ca. 9 - Mellemmåltid (halv bolle og frugt)
9:30 - Puttes til formiddagslur. Jeg vækker hende kl. 11 bortset fra 2-3 gange om ugen, hvor vi har legestue, og jeg vækker hende 10:30.
12:00 - Frokost
13:30/14:00 - Halv banan
14/14:30 - Puttes til lur afhængigt af, hvornår hun blev vækket om formiddagen. Jeg vækker hende kl. 16.
16:30 - Mellemmåltid (fiberpandekage, grøntsagsmuffin el. lign. og frugt)
17:30/18 - Aftensmad
19:00 - Bad efterfulgt af lidt massage (det har vi gjort, siden hun var seks måneder gammel, hvilket jeg vist også skrev tidligere)
19:30 - Aftengrød. Herefter børster vi tænder og ligger og hygger og synger lidt med dæmpet lys i et telt på hendes eget værelse. Hun sover dog stadig på vores værelse, men i egen seng.
20:00 - Vi begynder at putte.
Får stadig flaske én gang i løbet af natten.
Det er meget svært at tegne et generelt billede, da hun nogle dage falder i søvn, mens jeg synger godnatsang for hende, men så vågner hun efterfølgende hver 5-10 min. og står op og græder og så starter det forfra. Hun kan godt finde ud af at lægge sig, når vi beder hende om det, men vi skal blive hos hende.
Andre ...
... dage sover hun slet ikke, men karter rundt i sengen. De dage går vi ud af værelset, og det går ok, men hun falder aldrig i søvn selv. Til sidst bliver hun bare lidt mere ked af det, og så bliver vi derinde, til hun sover.
Som jeg skriver i planen, vækker jeg hende. Det samme gør vi om morgenen. Selvom hun virker udhvilet, vågner hun faktisk aldrig af sig selv mere, og hun er altid langt væk, når jeg henter hende. Jeg synes bare heller ikke, hun skal sove 4-6 timer i løbet af dagen (hvilket hun snildt kunne!) - det går både udover måltider, aktiviteter og vores aftener. Selvom hun nu "kun" sover ca. 2,5-3 timer i løbet af dagen, virker hun dog ikke mere træt om aftenen. Hun sætter faktisk energiniveauet op og farer rundt, selvom vi prøver kun at lege stille og rolige lege. Hun virker ikke overtræt, men mere som om hun bare har enormt meget uro i kroppen. Jeg er helt med på, at vi skal fange søvntoget, og tidligere var det slet ikke noget problem, men nu har vi bare igennem et par måneder sloges med det her.
Mit spørgsmål er derfor, hvordan vi kan hjælpe hende til at falde til ro om aftenen og sove lidt tidligere? Jeg synes virkelig, vi gør alt med faste rutiner, bad, massage, aftengrød osv. Jeg sørger også for, at hun bliver aktiveret og får brugt sin krop i løbet af dagen, og de fleste dage er vi ude at lege med andre børn et par timer eller på andre måder ude af huset. Hun har som regel fint med overskud og energi, når hun er vågen.
Hun skal ikke i institution foreløbigt, så vi er meget fleksible, men vil stadig gerne have, at både hun og jeg får noget ud af dagen.
Glæder mig til at høre dine tanker:)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.