Svar: Fortsat putteproblemer
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Det er rigtig dejligt, at du stadig har jeres datter hjemme og at hun ikke skal i institution endnu, det er dejligt at have denne tid sammen og dejligt, at I kan være lidt fleksible i forholde til hendes behov og de signaler, som hun sender :)
Jeg tænker at især to ting kan spille ind hos jer nu. Det ene er, at nogle børn har brug for tid til at koble fra, før de kan falde i søvn og at nogle børn derfor nyder at ligge i deres seng om aftenen. Hun lyder ikke umiddelbart til at være ked af det, men lyder til at have brug for at tumle lidt rundt, rejse sig ved tremmerne, sparke dynen af osv. Og hun har på den måde måske brug for at lukke lidt "overskudsenergi ud", før hun er parat til at overgive sig til søvnen. Og det er her rigtig fint, at I ikke altid sidder der, men vælger at gå til og fra og så være der hos hende, når hun viser sig parat og lige har brug for en beroligende hånd for at kunne sove :)
Det andet er, at man naturligvis ikke kan udelukke, at hun har lært at putningen skal tage en time. At det er sådan hun tror det er, fordi det nu har været sådan længe. At hun således har en erfaring med sig om, at det at skulle sove indebærer et ritual, hvor hun puttes og I enten sidder der eller går frem og tilbage, hvor hun tumler rundt, kalder, I kommer tilbage osv.
I skal prøve at vurdere, hvorvidt I synes det fungerer, som det er nu. Nogle gange sover hun jo i løbet af 10 minutter og andre gange har hun brug for at være vågen og lidt aktiv, før hun kan overgive sig til søvnen ...
... - men så længe hun virker til at trives med det, kan det faktisk være helt okay...
Hvis I ikke synes, at det fungerer, så kan det være en god idé at I begynder at putte hende så sent, at I med sikkerhed ved, at hun vil kunne falde i søvn i løbet af ca. 15 minutter. Det betyder, at hvis hun lige nu ikke sover før klokken måske er 21, så skal hun faktisk ikke puttes før. Her skal I så indføre det ritual, som I tænker hun vil kunne falde i søvn med både nu og fremover. Det kan f.eks. være med mælk, putteklud, kærtegn og godnatsang...
Samtidig med at I putter hende senere, så skal I holde fast i dagsrytmen. Sikre hende, at hun kommer op til samme tid hver morgen, sover til samme tid hver dag osv. Så rytmen er den samme og gradvist rykker I så puttetidspunktet om aftenen frem. Så i stedet for at hun puttes kl 21, så puttes hun kl 20.45, derefter 20.30, så 20.15 og til sidst kl 20... I kan ikke putte hende tidligere aften efter aften, men er nødt til at gøre det over flere uger. Nogle aftener vil I godt kunne putte hende tidligere, men næste aften er I så lidt tilbage igen - det vil ofte tage 5-6 uger, og det kræver, at der ikke sker andre ændringer undervejs som sygdom, institutionsstart eller lignende.
Det hun skal lære er, at putningen tager ca 15 minutter samtidig med at hun begynder at føle sig parat til at sove, når I putter hende. Og rutinerne er de samme aften efter aften, så hun får en ny erfaring med sig om, hvordan det foregår, når hun skal sove.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

