Annonce

Annonce

Brev:

Mange konflikter og kede af det børn


31. januar 2017

Kategori:
Alder:
2 år, 9 mdr.

Mange konflikter og kede af det børn

Kære Helen

Nu må vi igen bede om dine tanker angående et par udfordringer i vores hverdag... vi har mange gange før haft glæde af dem, så nu spørger vi igen :)

Vi har et sæt fuldstændig fantastiske tvillinger (dreng/pige) på 2 år og 9 mdr. De er alderssvarende og mere til ;) på flere områder og det er vi selvfølgelig meget glade for. De blev født til termin men havde refluks de første to år af deres liv - det var hårdt!!

Nu er det sådan, at vi for tiden kæmper med børn, som er meget kede af det, når de kommer fra vuggestue - det er som om de lige skal afreagerer - det tager ca 20 min hvor jeg sidder og krammer to meget kede af det børn. Herefter går det nogenlunde, men man skal godt nok passe på hvad man gør og siger!!

Vi har haft en samtale med vuggestuen, da der har været meget uro i personalegruppen på deres stue og vi syntes bestemt ikke at der har været plads til de store børn på stuen - de bliver meget overladt til sig selv. Nu er det sådan, at vi ...


Annonce

... efterhånden har påpeget så meget i vuggestuen at vi ikke "tør" sige mere... men jeg har meget indeni endnu... hvad gør man lige med det? Vi kan nemlig mærke på pædagogerne, at de virker trætte af os og vores krav. Vi har altid sagt tingene meget anerkendende og med varme, og vi holder faktisk meget af de mennesker, som passer vores børn, vi har stor respekt for dem. Men samtidig føler vi ikke, at de store børn bliver mødt...

Derudover kæmper vi lidt med vores datter, som bliver dybt ulykkelig hvis vi fx siger til hende, at hun ikke må smække med skabslågerne eller andre ting. Det har hun ikke altid gjort, men hun virker meget blød for tiden og vil helst ikke i vuggestue - det kan vel hænge sammen? Vi vil bare så nødig at hun bliver ramt på selvværdet, kan vi gøre noget for at "bygge hende op igen" indeni? Eller er det normalt for alderen?

Mange spørgsmål og håber du kan finde hoved og hale i det og forstå kernen...

De aller bedste hilsner
Mor til de dejligste

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce