Svar: Hvor meget mælk? - 3 mdr.
Kære Ida
Tak for dit brev :) Det er rigtig godt, du skriver, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Du fortæller, at du tilbyder din dreng alt det, han kan spise - og "i hvert fald 7 gange 150 ml". Det betyder altså, at du giver din dreng 7 flasker af 150 ml = 1050 ml i døgnet. Det kan godt være, at han ikke altid tømmer flasken, men han tilbydes det, og han regulere selv sit behov - og det synes jeg faktisk lyder rigtig fint - det lyder ikke som om, at han mangler mad, tværtimod...
Nu hvor han er 3.5 måned gammel, så vil jeg skønne, at hans behov er ca. 135 ml pr kg han vejer - og da han vejer 6 kg, så giver det altså et døgnbehov på 6 x 135 = 810 ml. Altså mindre end det, som han faktisk tilbydes, så måske spiser han en mængde, som faktisk er meget passende i forhold til hans alder og vægt...? :)
Derudover tænker jeg, at det umiddelbart lyder som om, at han tager rigtig fint på. Han vokser som han skal og trives rigtig fint. Og nogle børn optager bare næringen fra deres mælk rigtig godt - også selvom de drikker mindre end deres udregnede behov. Derfor er det rigtig fint, at du ...
... tilbyder ham de ca. 7 flasker i døgnet, men samtidig lader ham selv regulere sin sult lidt :)
Og så skal du naturligvis også sikre dig, at hans mave fungerer og at han ikke har problemer med forstoppelse. Hvis han har forstoppelse, så kan det gøre, at han ikke spiser nok. Det er derfor vigtigt, at du søger for at hans mave bliver holdt igang.
Nogle gange kan det også hjælpe at skifte til en anden type erstatning, fordi de alle sammen smager lidt forskelligt og nogle børn kører lidt træt i smagen efter lidt tid. Så at variere lidt mellem to typer vil gøre en forskel hos nogen og dermed gøre, at barnet så måske spiser lidt mere....
Og så kan det også nogle gange være en god idé at skifte til en større flaskesut. Det kan være en sut, der passer til et lidt ældre barn eller en sut med flere huller, så mælken løber lettere ud til barnet, løber hurtigere. Det kan også gøre, at barnet så spiser mere.
Men før du ændrer på dette, så skal du naturligvis være sikker på, at han mangler mælken, ikke spiser helt nok :)
Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre og måske også giver lidt ro med på vejen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"

