Svar: Kost og søvn - 4 mdr.
Kære Marie Louise
Det lyder umiddelbart rigtigt at tilbyde jeres lille pige lidt ekstra, hvis hun fortsat skal have mad hver 3 time, natten igennem. Det ville jo være dejligt hvis I alle kunne få lidt sammehængende nattesøvn:o)
Du skal dog ikke forvente det helt store, når hun ikke er ældre end hun er, - det er jo kun på smagsprøve stadiet, men lidt har også ret.
Da jeres datter får flaske og tilsyneladende spiser hyppigt, så synes jeg I skal prøve at give lidt vælling. Hun må få to flasker vælling i døgnet i alderen 4-6 mdr og I kan derfor vælge hvornår på døgnet det kunne passe at give hende dette. I kan jo i første omgang give hende en flaske vælling, når hun bliver puttet kl 20, eller I kan give en flaske vælling kl 23, når hun vågner igen eller der hvor I selv går i seng.
I må se hvordan hendes mave tager imod det at få vælling og hvis det går fint kan I jo forsøge med vælling både kl 20 og 23. Det er lidt forskelligt om børn kan klare dette uden at få hård mave, men mon ikke det går.
I kan i princippet begynde med grød eller kartoffelmos, det er jeres valg. Personligt synes jeg det kan være rart at begynde med grød, med den alder jeres datter har, simpelthen fordi det er nemmere at lave grød tynd og gøre den mere vællingagtigt i konsistensen. Grød er derfor efter min mening lettere at tilpasse barnets evne til at spise med ske.
Det kan dog også være en fordel at begynde med grøntsagsmos, da dette jo ofte ikke er så sødt som grød. Da mange børn langt foretrækker det søde kan det derfor være svært at få dem vænnet til grøntsagsmosen senere hen.
Grød eller grøntsagsmos kan I forsøge med i løbet af dagen. Det kan være om foriddagen, en times tid efter at hun har fået mælk og altså et tidspunkt hvor hun har sovet og er glad og samtidig ikke meget sulten, men kunne synes ...
... at det var okay at prøve noget nyt.
I begyndelsen skal I kun give hende en gang mos/grød om dagen og når dette fungerer fint og hun virker til at have fundet teknikken og virker interesseret, så prøver du at tilbyde hende 2 x daglig.
Hipp laver udemærkede produkter og du kan købe både vælling og grød. Det kan jo være en fordel at du forsøger med bla. Hipp´s majsvælling, som man jo kan formode minder lidt om den mælk din datter er vandt til at få.
Jeg vil også foreslå dig at gå på apoteket og købe bogen 'Mad til spædbørn og småbørn', den koster ca 65 kr. og her kan du læse stort set alt omkring skemad og også finde opskrifter:o)
Med hensyn til ro, når jeres datter skal sove, så vil jeg tro at det at hun får noget i maven som ligger lidt tungere, kan være med til at hun bliver mere rolige. Vi kender jo fra os selv, hvor trætte og afslappede vi bliver (læs: lyst til at ligge på sofaen), når vi har spist et stort og godt måltid mad.
Derudover kan det være en god idé at putt dynen godt omkring hende, så der er noget, som samler hende. Det kan være en god idé at give hende en bamse, en sutteklud, en spillemaskine eller lignende, som fremover vil være en del af det genkendelige og trygge for hende, såeldes at hun falder til ro med denne ting, hvad I nu vælger.
At hun er glad er kun godt og hun må godt ligge og pludre med sig selv. I skal naturligvis vise jer hyppigt, så hun ikke bliver ked af at være alene, men det vil være en god idé at gå lidt frem og tilbage, så hun ikke vænnes til en forventning om at I sidder der og underholder i 45 minutter. Det er en balance imellem at være der for hende, men samtidig lære hende at I sengen skal hun sove og ikke 'feste'. Samtidig skal I dog glæde jer over at hun er glad og nyder at ligge i sen seng:o)
Fortsat held og lykke med det hele.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder

