Annonce

Annonce

Brev:

Konstant fast i samme mad - 8 mdr.


4. februar 2017

Alder:
8 mdr.

Konstant fast i samme mad - 8 mdr.

Kære Helen

Det handler om mad igen. Synes ikke rigtig vi kommer nogen vegne med maden og hænger konstant fast i det samme mad.

Lillesøster er nu blevet 8 måneder og skal starte i vuggestue efter påske hvor hun er ca. 10,5 måned. Det ville være rigtig godt hvis hun på det tidspunkt kunne spise alm. mad og ikke kun pulvergrød og mad på glas.

Hun får fortsat flaske to gange i dagtimerne, altså før formiddagslur og før eftermiddagslur. Formiddagsluren er næsten altid længere end eftermiddagsluren eller vi er som regel mere sikker på en længere lur der. Hun sover først formiddagslur omkring kl. 10.

Jeg ville droppe formiddagsflasken, da jeg tænker det er på tide og får netop at gøre plads til mere alm. mad.

Hun får måske formiddagsflaske omkring kl. 9.45-10 og spiser den og får så tilbudt frokost omkring kl. 12.30 for at være sikker på at hun kan spise noget.

Jeg prøver at tilbyde hende bondebrød med forskelligt smørbart men hun er ikke meget for det. Får måske en haps og vil så ikke åbne munden for mere. Har forsøgt at ligge små hapser hun selv kan tage men får ikke rigtig puttet dem i munden. Har også lagt stave af bondebrød med pålæg på som hun selv kan tage og dem kan hun bedre få fat i og er begyndt at tage dem til munden og bide stykker af men ofte måske for store stykker eller flere på en gang og så er hun ved at kløjs i det og bliver ked af det. Så det ender altid med at hun får et glas med mad eller en blanding af grød og lidt gulerodsmos fra glas til frokost.

Som du ved har jeg forsøgt mig med alverdens grøntsager til mos og prøvet at supplere dem med grøden som hun kan lide men hvis hun kan smage grøntsagerne så vil hun bare ikke have det.

Til aftensmad har jeg forsøgt med ...


Annonce

... vores retter både i stykker og blendet. Synes tit at det bliver en meget gryntet masse når det bliver blendes og blander det så med smør og mme for at få en mere lind konsistens men det vil hun heller ikke have. Har forsøgt med boller i karry, spagetti og kødsovs men intet virker. Har forsøgt ikke at blende risene men så virker det bare til at hun ikke kan få dem rigtig ned. Hun kan godt lide karrygryde på glas og lasagne og kødsovs på glas. Har prøvet at blande vores mad og glas men det går heller ikke.

Til morgenmad får hun mild pulver havregrød men forsøger hun at blande med to skefulde alm. havregrød i så der kommer til konsistens samtidig får hun også lidt frugtmos på. Hvis der er for meget alm. havregrød på så vil hun igen ikke spise det.

Hun har ikke rigtig nogen mellemmåltider da hun ikke er interesseret i det. Nogen gange om eftermiddag alt efter hvor tidligt hun er vågnet fra lur tilbyder jeg hende lidt frugtmos og frugt i hånden men hun er virkelig ikke interesseret i det. Jeg giver hende også frugt i hånden om morgenen efter morgenmad og også en bolle med fx. ost eller leverpostej men der ryger ikke rigtig noget ned og vil heller ikke rigtig have stykker af mig hvis jeg prøver det. Har forsøgt bare med fingrene og også med gaffel.

Hun tager jo rigtig godt på og spiser også godt på de tre måltider hvor hun får pulvergrød og glas. Hun spiser en hel portion havregrød, en portion grød med lidt mos til frokost og stort set et helt glas til aften.

Jeg synes ikke rigtig jeg kan komme videre og over på vores mad, og har snart ikke flere ideer til hvad jeg skal gøre.

Jeg er også nervøs for at hun får for mange risretter i glas og grød, da mange af dem indeholder ris.

Håber du kan hjælpe mig.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce