Annonce

Annonce

Svar: Godnat og sov godt


5. februar 2017

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære L

Tak for dit brev og spørgsmål til "Godnat og Sov godt-bogen".. Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Jeg bryder mig som udgangspunkt ikke om en metode, hvor man lægger barnet i seng, slukker lyset og går ud og lukker døren - og lader barnet græde sig i søvn. Det hænger ikke sammen med mit menneskesyn, og jeg synes ikke, det er omsorg for det lille barn. Og bruger man "godnat og sov godt", som den egentlig er - uden at reflektere over, hvad man gør, hvad alder barnet har, hvad signaler barnet sender osv. så synes jeg, at det er et problem.

I bogen er blandt andet en liste "Hvad man ikke bør gøre for at få barnet til at sove". Her står blandt andet, at man ikke må synge for sit barn, vugge barnet i vuggen, vugge barnet i favnen, holde barnet i hånden, gå en tur med barnevognen, røre ved barnet og lade barnet røre ved sit hår, give barnet små klap eller kærtegne det, give barnet bryst eller flaske, lægge barnet i sin seng mm... Man må ikke gøre noget, som kræver en voksen - men små børn har naturligt brug for en voksen. De har brug for deres forældre og brug for at vi reagerer på dem, lytter til dem og er der for dem. Og når vi er det, så får de naturligt tillid til os, tillid til at vi altid vil hjælpe dem og være der for dem. Dette skal de naturligvis også have i løbet af dagen - ikke kun, når de skal sove. Men jeg kan ikke se, hvorfor man ikke må kærtegne, trøste og berolige sit barn, når det skal sove... det at skulle sove skal jo netop forbindes med noget trygt og dejligt. Det skal være rart at komme i seng...

I bogen "godnat og sov godt" er der tale om en kontrolleret grådmetode, hvor udgangspunktet er, at det er helt okay at barnet græder - også selvom barnet græder utrøsteligt. Og man skal forlænge tiden, hvor man er væk fra barnet mere og mere. Det betyder, at nogle børn i prakis kan ligge og græde utrøsteligt i 20 minutter eller mere, og det er længe at være rigtig ked af det, når man er et lille barn... aften efter aften efter aften... Et lille barn er ikke i stand til at berolige sig selv, men vil til sidst holde op med at græde, fordi der ikke bliver lyttet og reageret. Og et barn som er utrøsteligt og får lov til at græde længe vil være i en stresstilstand, og det er ikke befordrende for søvnen og de gode søvnvaner. Jeg vil anbefale dig/jer meget at læse bogen "Fantastiske forældre" af Margot Sunderland.

Når dette er sagt, så ved jeg godt, at de fleste danske forældre ikke bruger bogen, som den egentlig er - men plukker ud og bruger dele af den. Og i nogle familier virker det derfor, for det der virker er f.eks. de faste rutiner, genkendeligheden som giver tryghed, eller at man som forældre beslutter sig for at støtte hinanden i at hjælpe barnet til at sove bedre, og derfor sender nogle tydeligere signaler til barnet ...


Annonce

... om, at nu er det sovetid. Men der findes andre bøger, som forhåbentlig kan give den støtte forældrene har behov for, uden at man kommer derud, hvor man ender med ikke at lytte til hverken sig selv eller sit barn...

Da jeg skrev "Helens bog om børn og søvn", var det netop med udgangspunkt i at hjælpe forældre til at forstå det lille barns søvnmønster og behov. For små børn har naturligt forskellige behov alt efter alder, og søvnen ændrer sig hele tiden. Og det er vigtigt at have viden om børns søvn, så man ikke forventer noget af sit barn, som barnet ikke kan leve op til... Samtidig er børn og forældre også forskellige, ligesom barnet jo kan have mange forskellige søvnproblemer - så at sige at én løsning altid virker, kan man simpelthen ikke. Derfor dur det ikke at vælge en bestemt metode. Hvad man bør gøre må afhænge helt af den enkelte situation. Det er f.eks. aldrig nok bare at sige mit barn "sover for lidt", "sover dårligt" eller "vil ikke sove". Det er meget mere komplekst end som så.

Når jeg skal hjælpe børn med at sove, så stiller jeg mig selv 5 spørgsmål:

1) Har barnet et reelt søvnproblem og herunder, hvor meget kan barnet forventes at sove med den alder barnet har?

2) Hvori består søvnproblemet? Herunder - er der tale om et søvnassociationsproblem, en søvnrytmeforstyrrelse eller en søvnafbrydelse.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

3) Hvordan spiller barnets alder ind i søvnen? Jeg ved f.eks. at i perioder, hvor børn udvikler sig meget både motorisk og mentalt, vil de ofte sove dårligt. Og alderen har også noget at sige for, hvordan man løser søvnproblemet. Der er naturligvis forskel alt efter om barnet er 6 måneder, 12 måneder, 18 måneder, 2 eller 3 år...

4) Hvilken rolle spiller barnets rytme på søvnen? Rytmen i løbet af dagen spiller naturligt ind på nattens forløb og omvendt. Rytmen har betydning for det indre ur, den cirkadiske rytme og barnet fornemmelse for behov for søvn, at barnet føler sig parat til at sove, når det er sovetid :)

5) Hvilke andre forhold kan spille ind på søvnen lige nu? Det kan f.eks. være sygdom. At starte i dagpleje, vuggestue, børnehave. At man bliver storebror/storesøster. At man skal flytte. At forældre er stressede. At forældre skændes. At man oplever sygdom i nær familie eller lignende.

Så nej, jeg anbefaler ikke bogen "Godnat og sov godt". Når jeg skal vurdere, hvorvidt et barn har et søvnproblem, og hvordan man derfor skal handle, når man har et søvnproblem, så ser jeg altså på rigtig mange faktorer - og det handler ikke kun om barnets alder og om at indføre en fast metode og så køre striks efter den. Helheden og fornemmelsen for barnet, for hele familien, er vigtig for at finde den rigtige løsning... Og det kan du læse meget mere om i min bog "Helens bog om børn og søvn" :)

Håber du/I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce