Svar: Sove på eget værelse - bedste tidspunkt?
Hej med dig
Tak for dit brev:)
Det er rigtig fint, at jeres datter falder i søvn i sin tremmeseng og som udgangspunkt sover i den om natten. Det gør det alt andet lige lettere at flytte hende på eget værelse, fordi hun jo vil kunne have samme ritual, samme genkendelighed og tryghed - I flytter blot sengen, men alt er ellers, som det plejer at være :)
I forhold til at ændre søvnrutiner, som f.eks. at flytte på eget værelse, så kan det være godt at medtænke de perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt. I disse perioder, vil børn ofte sove dårligere og være mere tryghedssøgende og derfor kan det være sværere at ændre på rutinerne netop her.
Og der ligger f.eks. urolige perioder omkring disse aldre:
8-10 måneder - separationsfasen, ofte sammenhængende med at barnet begynder at kravle og øver sig i at bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd.
13-15 måneder - separation-gentilnærmelses-fasen, ofte sammenhængende med at barnet begynder at gå rundt og oplever verden på en ny måde.
18-20 måneder - farefornemmelse. Barnet begynder at opleve verden større, mere bevidst, og at verden kan være farlig - og det kan gøre det ...
... ekstra svært at sove.
Det betyder, at det derfor kan være en fordel at forsøge at flytte jeres datter til eget værelse uden for disse perioder, altså f.eks. i 11-12 måneders alderen eller i 16-17 måneders alderen... Naturligvis under hensyntagen til, at hun så ikke i denne alder skal starte institution, bliver syg eller lignende, som også kan ødelægge eller påvirke nætterne og det at skulle sove...
Med hensyn til at sove sammen med storesøster og at storesøster sover let og ofte let vågner, så tænker jeg, at det ofte kun er en kort periode. De fleste ældre børn vil vågne, registrere at den lille græder osv. men hvis I er der med det samme og f.eks. siger "det er bare lille søster, jeg er her, sov du bare videre", så lærer hun, at I tager jer af det og at hun trygt kan sove igen. Og stille og roligt vil hun vænne sig til lillesøsters lyde og derfor ikke vågne helt af så af dem... :) Der er derfor ikke noget i vejen for, at I på sigt prøver at lade pigerne sove i samme værelse og mange børn vil faktisk synes, at det er rigtig hyggeligt :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat - og rigtig god weekend til jer alle fire!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika

