Svar: Mad og spisning - 9 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt, at jeres dreng lukker munden for skeen, med den alder han har nu:) Det kan naturligvis godt være frustrerende - især hvis du tolker det, som at han ikke er sulten eller ikke bryder sig om den mad, som du serverer - men det handler det sjældent om. Ofte er det snarere et udtryk for at han nu begynder at vise mere egen vilje. han vil selv bestemme, han vil styre tingenes gang lidt mere - og lige netop omkring det med spisning, ja der kan han sætte sin vilje igennem :)
I løbet af dagen protesterer han sandsynligvis også over at skulle ligge på puslebordet, han vil ikke ligge ned, han vil ikke have skiftet ble, han vil stå op osv. Han kan også protestere over at få tøj på, hue på, handsker på - han vil ikke! Men i disse situationer, kan du holde ham og "tvinge" ham, fordi du er større og stærkere end han er - men det kan du ikke, når det kommer til at spise :) Her kan han selv bestemme - og et eller andet sted er det et sundhedstegn - han lukker munden fordi han kan:)
Det er helt okay, at du prøver et par gange, så han ved, hvad det er, at han siger nej til og så du også giver ham muilghed for faktisk at mærke efter, at han måske er sulten og at han derfor bør spise og ikke sige nej til mad. Det er ikke at tvinge ham, det er blot at hjælpe ham til at mærke efter og fornemme sit behov. Det er noget andet, hvis han bliver ved med at afvise eller hvis han efter at have spist siger nej tak til mere mad og dermed signalerer, at han føler sig mæt - så skal du naturligvis anerkende dette og ikke presse ham yderligere :)
Det er svært for ham selv at spise med en ske, med en gaffel går det bedre med den alder han har - og du må gerne prøve at lære ham at spise med en gaffel :) Du må også stadig gerne give ham skemad - men det er også helt fint, at du en gang imellem giver ham mad med dine fingre - han vil sandsynligvis også selv foretrække at spise med fingrene en gang imellem stadigvæk :)
Det kan være lettere for ham at spise, hvis du serverer maden lidt forskelligt - så den mad, der f.eks. kommer med ske er mad, som blot ...
... skal synkes og som ikke kræver den store mundmotorik. Men de hapsere, som han får med fingrene, kræver lidt mere tyggemodstand og bearbejdning i munden. Det kan være derfor, at han nogle gange foretrækker, at du mader ham med fingrene. Samtidig vil det, at du giver ham brødhapsere og lignende med fingrene også kunne hjælpe ham til fra starten at få maden placeret rigtigt i munden, finde ud af at tygge sammen, flytte maden til svælget og synke. Den proces kan være sværere at finde ud af, hvis man får maden ind med ske, og det så samtidig er mad, der kræver mere tyggemodstand...
Han har også en alder nu, hvor det vil være naturligt, at han selv begynder at øve pincetgreb. Fra at gribe med hele hånden, begynder han at gribe med 3 fingre - pege, tommel og langefinger, og derfra kommer så pincetgrebet, hvor han bruger sin tommel og pegefinger til at fiske f.eks. rosiner op med. At han interesserer sig for at spise selv og bruge sine finger og også interesserer sig for at se og fornemme, hvordan du bruger dine fingre, når du mader ham - er således helt naturligt.
Han har også en alder nu, hvor han naturligt begynder at interessere sig lidt for, hvad det han gør, gør ved jer. Det er spændende at se, hvordan I reagerer, når han lukker munden, skubber maden væk, drejer hovedet til siden... ligesom det er spændende for ham at se, hvordan I reagerer, hvis han banker skeen ned i havregrøden, kommer maden op i vandglasset eller skubber tallerkenen ned på gulvet med et ordentligt brag.. Der er masser af udforskning og dermed læring i de handlinger, som han har lige nu :)
Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at give ham madro. Server lidt af gangen og lad ham selv spise - og suppler så med en ske, lidt å en gaffel eller med lidt fingermad ved siden af. Prøv at undgå at skælde ud, og hold fokus på det, som I gerne vil lære ham "ind i munden skat, ind i munden". Lad ham gerne smage fra jeres tallerken - også selvom det er samme mad - han har netop brug for at fornemme, at det er det samme, som I spiser :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

