Annonce

Annonce

Svar: Søvn og sult?


13. februar 2017

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at jeres dreng tilbydes mad og væske nok hele dagen igennem.

Jeres dreng er født før tid - ca 6 uger - og det vil være rigtig godt, hvis du i forhold til mælk og mad går ud fra en "mellemalder" - det vil sige, at du forskubber ham godt 3 uger - så en dagsplan bør passe til et ca. 5 måneders barn, selvom han er 6 måneder. Derfor lyder det rigtig fint med skemad 2-3 gange dagligt og ved siden af skemaden skal han have vand af kop.

Derudover er det vigtigt, at du ikke giver ham så store mængder skemad om dagen, da det fjerner eller nedsætter hans mælkeindtag. Skemaden skal komme ud over hans vanlige indtag af mælk. Det betyder, at det vil være bedre, at du giver ham f.eks. ¾-1 dl. grød eller mos, vand af kop og han så får flaske, før han skal sove - og drikker sin flaske - end at du giver ham 1-1.5 dl. grød og mos og han så ikke drikker mælk nok eller afviser flasken helt.. du skal således om dagen forsøge at finde balancen mellem at give ham skemad, men ikke give ham så meget, at det nedsætter mælkeindtaget, for så vil han naturligt søge mælken ekstra om natten.

Det vil også være rigtig godt, hvis du kan begynde at arbejde på en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner af en lur og så tilbydes flaske lige før han puttes til en lur. På den måde skaber du bedst mulig plads i maven til begge dele. Og der kan således godt gå f.eks. 1.5 time imellem, at han tilbydes skemad og han tilbydes sin flaske.

Mit forslag til en dagsplan, der kunne passe til jeres dreng, kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre

Morgen 8: Tilbydes lidt grød med frugtmos som topping, og gerne forsøge med lidt frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Flaske og ...


Annonce

... puttes til formiddagslur, måske ca 9-9.30

Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos eller grød (anden type end han har fået om morgenen f.eks. øllebrød, for at vænne ham til rugbrødssmagen), vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur, måske ca kl 13 - det afhænger af, hvornår han er stået op fra sin formiddagslur

Eftermiddag 16-17: Flaske

Sover dagens 3. lur som ofte er en kort powernap

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og igen meget gerne lidt mad i hånden f.eks. lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende som han selv prøver at sidde og sutte på. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til natten ca kl 20 - dog afhænger puttetidspunktet af, hvor sent han har sovet dagens 3. lur

Sen aften 23-24: Flaske

Midt nat 03: Evt. flaske. Nogle børn vil dog have en rytme, hvor han får flaske om aftenen, før han puttes f.eks. kl 20 og herefter sover han så sit længste søvnstræk og melder sig og får så flaske igen f.eks. kl 01 og sover derefter videre til næste morgen tidlig, hvor han tilbydes flaske igen. Det betyder, at han måske kan nøjes med en flaske mindre i døgnet - men det afhænger helt af, hvordan han spiser og drikker sine flasker i løbet af dagen.

Da han får flaske, så ved du jo præcist, hvor meget mælk han får, og da han er en stor dreng på ca 8 kg, så vil hans døgnbehov være ca 960 ml med den alder han har. Fordelt på 6-7 flasker i døgnet, giver det mellem 140-160 ml i hver flaske. Det kan dog godt være sådan, at han om dagen indtager lidt mindre og om aftenen og sen aften drikker en større mængde, men det kan jo så netop også være med til at fylde ham lidt ekstra op til natten:)

Jeg håber, at dette hjælper dig lidt videre og giver lidt idé om, hvad du kan forvente og hvordan en dagsplan kan skrues sammen med den alder han har nu :)

Fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce