Brev:

Krig på puslebordet

---

Hej Helen

Vores lille dreng på 20 måneder er begyndt at udfordre os lidt, og vi skriver nu til dig igen, fordi vi ikke er helt sikre på om vi griber det rigtigt an.

Sagen er den, at han går fuldkommen amok på puslebordet. Det starter allerede, når vi nærmer os det. Han holder fast, trækker benene op og begynder at græde, men dog ikke den rigtige, ulykkelige gråd. Der er ingen tvivl om, at han ikke vil være på bordet. Så snart vi lægger ham, vender han sig og prøver at komme ned. Hvis vi vender ham, løfter og lægger ham tilbage eller prøver at holde ham fast, skriger og græder han, og han bliver meget frustreret over, at vi gennemtvinger vores vilje.

Vi håndterer det ved at forsøge at rumme hans frustration, men samtidigt holde fast i, at det altså er det her, der skal ske. Vi taler roligt, italesætter situationen, forklarer hvad der skal ske og at det altså er nødvendigt - egentlig mest for, at han kan høre på vores stemme og se på vores kropssprog, at det er ufarligt. Vi har legetøj, bøger, lader ham holde cremen, musik, men det virker sjældent.

Det er en smule lettere for mor at tale ham til ro, og når først han er rolig, er der ingen problemer.

Har du nogle gode råd? Vi tænker, at det handler om, at han er ved at udvikle sin ...

---

---

... selvstændighed.

Lidt i samme stil har far problemer om morgenen. Når vi står op, går vi ind i stuen og tænder for yndlingstegnefilmen og sidder sammen med ham. Når det er mor, går der 10 min og så kravler han selv ned og finder legetøj, og jeg kan gå ud og lave morgenmad til ham. Men far må overhovedet ikke forlade sofaen. Han skriger og græder og vil op og sidde igen. Og så bliver far lidt længere.

Jeg oplever det meget sjældent som mor og kan bedre distrahere ham. Jeg lader ham heller ikke bestemme over mig, men det er lidt svært at vejlede far, når jeg ikke oplever det samme. Har du nogle gode råd til, hvordan han skal håndtere konflikten?

Til sidst vil jeg bare sige tak for putteråd. Vi har tidligere spurgt dig til råd om at få ham i egen seng, og vi kan nu lægge ham til at sove i sin egen seng i vores soveværelse, når han har fået sin godnathistorie, og så står mor og lægger tøj sammen eller stryger, og den lille fyr falder i søvn - uden at ligge i mors arme, uden at nulre fingre og nede i sin seng. Jeg er SÅ stolt af ham (og af os!). Hvornår han kommer på eget værelse, ved jeg ikke. Er der nogle tidspunkter, der er bedre end andre, nu hvor han er blevet 20 måneder?

Vi glæder os til at høre fra dig.

De bedste hilsner
Hectors mor og far

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---