Annonce

Annonce

Brev:

Barn vil ikke spise


22. februar 2017

Alder:
20 mdr.

Barn vil ikke spise

Kære Helen,

Jeg skriver, da min datter på 20 måneder spiser meget begrænset. Hun vil i stedet rigtig gerne ammes.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at jeg ikke ønsker at fastholde hende i amningen og er helt med på, at jeg ved ikke at sige nej, kan være med til fastholde hende i det alligevel. Grunden til, at jeg har svært ved at sige endeligt stop for amningen er, at jeg faktisk aldrig har set hende spise sig mæt, eller spise store mængder af noget som helst. Det har de heller ikke i vuggestuen. Jeg har et par gange været væk i 3 dage ad gangen, hvor hun ikke øger sit madindtag, og ligeledes spiser hun kun småt i vuggestuen.

Hun er altid blevet tilbudt det samme mad som min mand og jeg spiser til måltiderne, selvfølgelig tilpasset hendes alder og færdigheder. Hun vil rigtig gerne udforske maden, smage lidt med tungen, spytte det ud, tage et nyt stykke og smage igen, men har aldrig spist svarende til et måltid. Hun mister hurtigt interessen selvom vi prøver at inddrage hende i vores mad som fx "prøv og hør hvor guleroden knaser i min mund" siger mmm, lader hende deltage i madlavning (røre i gryden eller noget i). Hendes aftensmad kunne være 8 pastaskruer, og en kvart frikadelle. Frokost: slikke smør/pålæg af rugbrøddet, spise et kvart æble og en figenstang, spise lidt lyst brød. Morgenmad: 2 små bananpandekager eller 120ml hjemmelavet smoothie, nogle gange ingenting.

Hun spiser æble eller pære til formiddag i vuggestuen, rører ikke sin eftermiddagsmad derhenne. Nogle gange kan jeg være heldig at fodre hende med madpakken på vej hjem fra vuggestue, de fleste gange smider hun det bare på jorden. Hun bliver også tilbudt vand før vi går fra vuggestuen, her er hun altid tørstig.

Hun efterspørger ...


Annonce

... amning med det samme vi kommer ind ad døren derhjemme,hvor hun virker sulten, men ikke vil spise noget, hvis min mand fx henter. Herefter får hun mælk før hun bliver puttet (kl 19). og når hun vågner om natten, hvilket nogle gange er 3 gange på en nat, andre gang kun 1. Hun bliver også ammet om morgenen, når vi står op.

Jeg ved godt at hun selvfølgelig spiser sig mæt i mælk, men jeg tror aldrig hun har lært at forbinde mad med noget man kan blive mæt af. Derfor er mit spørgsmål, hvor "hårdt" et cut skal vi lave med amning? Jeg har svært ved at se, at hun ved et trylleslag begynder at forbinde mad med mæthed, men hun skal jo lære det. Jeg vil rigtig gerne ændre det! Jeg synes faktisk det er synd for hende, for hun går jo rundt og er sulten i løbet af dagen.

Hun vil ikke spise grød af nogen art, hverken hjemmelavet eller købt. Hun vil heller ikke spise rugbrød og kun i begrænset omfang boller, franskbrød. Hun spiser i begrænset omfang bananpandekager eller vafler. Hun er vild med figenstænger, rosiner, smør og æbler. Vil ikke have banan, kartofler, gulerødder. Lige nu har vi størst held med smoothies som vi selv laver (så energitætte som muligt med sødmælk, banan, bær, avokado, olie) og putter i en squeez pose og i begrænset omfang pastaskruer, ost, pølse skåret i små stykker og frikadeller.

Vi har prøvet at rykke aftensmåltidet til kl 17, så hun ikke når at blive for træt til at spise. Hendes mad kommer på en ensfarvet tallerken lagt i små bunker så det ikke blandes sammen. Hun kommer først op til bordet når hendes mad er helt klar og afkølet så hun ikke skal sidde og vente. Hendes madkasse er rumopdelt. Foruden amning får hun en smoothie før puttetid (smoothie først).

Jeg glæder mig til at høre dit svar.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce