Svar: Opstart af grød og mos.
Kære drengenes mor
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)
Med hensyn til fuldkornsboghvedemel, så lyder det som om, at lillebror godt kan lide det og som om, at hans mave fungerer rigtig godt - og jeg tænker, at det derfor godt kan indgå i et varieret tilbud af grød. Det vil sige, at han kan få det, men også stadig bør få grød, der ikke er af fuldkornstypen som f.eks. majsgrød og hirsegrød og en gang imellem risgrød og quinoagrød...
Brug af kikærtemel er jeg lidt mere skeptisk overfor, så længe han ikke er ældre. Kikærter indeholder så vidt jeg ved ret meget protein, og han bør ikke få alt for ...
... meget protein, med den alder han har... jeg mener at proteinindholdet i f.eks. hirse, havregryn og quinoa ligger omkring 12-14 gram pr. 100 gram, mens kikærter vist indeholder knap 20 gram protein pr. 100 gram...
Jeg synes derfor ikke, at kikærter bør være jeres første valg. Jeg ved ikke, om man kan lave grød af kikærtemel alene, men når han bliver ældre, kan du f.eks. lade kikærtemel indgå i madlavnningen, hvor I alle spiser det samme - ligesom du også kan lave lidt humus ud af kikærter en gang imellem, og bruge det som smørbart pålæg...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

