Brev:

Vil pludselig ikke sove i sin egen seng

---

Hej Helen.

Albert på 2 år og 3 mdr. har pludselig fået den "idé" at han IKKE vil sove i sin egen seng. Da han var 1,5 år var vi nødsaget til at flytte hans seng ind i vores soveværelse, da han græd så hjerteskærende og var bange på sit værelse. Han sover fortsat inde hos os, og det har gået fint indtil nu.

For at ridse tingene yderligere op, så startede Albert (efter at hans seng var kommet ind til os), at blive ked når vi gik. Vi forsøgte i flere timer, men han var dybt ulykkelig. Det eneste der hjalp ham på daværende tidspunkt var, at enten jeg eller far lå i vores egen seng til han faldt i søvn nede i sin tremmeseng. Så kunne vi liste ud.

Så spidsede tingene til, og det var ikke længere nok for Albert at en af os låne vores egen seng, mens han lå i sin egen. Nu skulle han op i vores seng og vi skulle ligge ved soden af ham til han sov. Det kunne tage halve og hele timer, og jeg havde MEGET svært ved at kapere det.

I juleferien tog jeg så en beslutning om, at alt dette måtte få en ende. Vi pillede den ene side af tremmesengen, så han nu selv kunne stå ud af sengen og/eller hoppe op. Jeg satte en lille sengehest på, og så begyndte jeg ellers at vænne ham til at skulle falde i søvn selv i sin seng efter godnathistorie. I starten syntes han at det var super sjovt at kunne stå op som det passede ham. Hver gang han stod op, så fulgte jeg ham i seng, sagde godnat og gik igen. Da han havde gjort det 36 gange (satte streger på et stykke papir), så fandt han hurtigt ud af, at det altså var nat og han skulle sove.

Det ...

---

---

... kørte rigtig fint, og min kæreste og jeg havde pludselig mere tid til hianden om aftenen, fordi at en af os ikke længere skulle ligge hos Albert og vente på, at han skulle falde i søvn.

Vi var på weekend hos mine forældre, og skulle derfor overnatte hos dem. Da vi kommer hjem søndag og det bliver aften, så ville Albert pludselig ikke i seng. Han græd og græd og ville slet ikke være i sin egen seng. Han tiggede og bad om at komme op i vores seng, og det gav far ham til sidst lov til. Albert blev puttet, og far gik ud. Ingen ballade overhovedet og drengen faldt sødt i søvn.

Sådan har det været den sidste uge nu. Jeg har Albert hjemme i denne uge da dagplejemor har ferie, og så skal han jo sove til middag. Han plejer at sove til middag i sin egen seng, men det kunne jeg godt glemme i dag. Han græd og græd og var helt panikken i stemmen, mens han kalder "Moar, Moar". Jeg går ind til ham, og han vil bare op ad den seng. Han kommer over i min seng, og så vil han have at jeg skal ligge hos ham. Lige så snart at jeg gør tegn til at gå, så kan jeg se angsten malet i hans ansigt. Jeg ligger mig hos ham, og han falder i søvn. Jeg lister ud. En halv time senere står den bette mand i døren med tårerne løbene ned ad kinderne mens han grædende kalder på mig.

Jeg forsøger at putte mig med ham igen, men han kan/vil ikke sove mere.

Nu er mit spørgsmål så:
Hvad POKKER er der sket?

Jeg er meget nervøs for, at mønstret hvor en af os skal ligge hos ham er ved at gentage sig. Jeg er meget frustreret, og håber på nogle gode råd.

Hilsen

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---