Svar: Middagsluren skal den helt droppes?
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
Overgange er altid svære. Det er svært at gå fra to til en middagslur, og det er svært, når middagsluren helt skal springes over. Og det vil ofte være sådan, at hun i en periode, vil have brug for sin lur nogle dage og andre dage fint kan springe den over.
Hos jer har hun stadig brug for middagsluren i hverdagene, men klarer sig fint uden i weekenden, og det er i princippet rigtig fint. Hvis I kører denne rytme gennem længere tid, kan det godt ændre sig lidt af sig selv. Når hun ikke har sovet middagslur i weekenden, så vil hun naturligt komme tidligere i seng søndag aften og vil derfor være mindre træt om mandagen, så her burde middagsluren naturligt af sig selv blive kortere, så hun dermed også kan puttes lidt tidligere mandag aften, og på den måde kan rytmen stille og roligt ændre sig mere eller mindre af sig selv.
MEN, det afhænger dog af, hvor tidligt hun skal op. For hvis hun sover længere om morgenen i weekenden, så bliver det naturligt også lettere for hende at springe middagsluren over der. Hvis hun i hverdagen vækkes, fordi I skal på arbejde og ud af døren, så vil behovet for middagslur naturligt være der længere. Derfor er I også nødt til at se på, hvor meget søvn hun samlet får, og hvad tid hun kommer op.
De fleste børn på 2.5-3 år, har brug for 12.5-13 timers søvn i døgnet. Ofte fordelt sådan, at ...
... barnet sover 11 timer om natten og 1.5-2 timer om dagen. Og de fleste børn er over 3 år, før de kan undvære middagsluren helt...
I kan godt prøve at tale med vuggestuen om, hvorvidt de vil vække jeres datter efter 1.5 times middagslur, for på den måde at hjælpe hende ind i en rytme, hvor hun så måske kan gå lidt tidligere i seng om aftenen. Men ellers er det ofte en bedre idé, at I arbejder på at få putte hende tidligere om aftenen ved gradvist at rykke hendes puttetidspunkt frem, så hendes nattesøvn på den måde naturligt forlænges. Og i takt med at nattesøvnen bliver længere, vil hun naturligt ofte selv afkorte sin dagssøvn.
Derfor er jeg lidt tilbage til at den rytme, som I har i weekenden, hvor hun kommer i seng i god tid om aftenen, burde give en lidt kortere middagssøvn mandag, så hun kan komme tidligere i seng mandag aften og derfor igen sove en lidt kortere lur tirsdag osv. Og hvis dette så ikke er tilstrækkeligt, så synes jeg, det lyder okay, at I taler med vuggestuen om ca 1.5 times middagslur - men ikke fjerne den helt :)
Er mor hjemme på barsel? Så kunne det også være, at I skulle lade storesøster sove lidt længere om morgenen, aflevere hende senere i vuggestuen, og dermed kan hun bedre undvære middagsluren eller klare sig med en kortere lur og komme tidligere i seng...
Jeg håber, I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

