Svar: Pumpet mælk
Kære Kristina
Tak for dit brev :)
Når du skal malke ud, så er det for det første vigtigt, at du er opmærksom på hygiejnen, og det betyder, at du skal huske følgende to ting:
- Vask dine hænder og vask dit bryst med en ren blød klud med rent lunkent vand. Sæbe er ofte ikke nødvendigt.
- Malk ca. 1 tsk. mælk ud og kasser den. Når mælken skal gemmes, nedkøles og varmes op igen er det vigtigt, at den er helt ren.
Modermælken kan malkes direkte ud i den flaske, som den skal gemmes i. Den kan også efter udmalkning hældes over på engangsflasker beregnet til formålet. De kan købes på apoteket. Hælder du mælken over i en anden flaske, skal du også her være opmærksom på hygiejnen. Du kan også bruge mælkeposer :)
Fuld kun flasken ¾ op og afkøl den med det samme, hvis ikke den skal bruges. Den kan f.eks. afkøles i et køligt vandbad. Sæt den herefter i køleskabet eller kom den er fryseren.
Det er en god idé at skrive dato og klokkeslet på flasken. Det giver dig mulighed for altid at bruge "den ældste mælk", hvilket er godt, fordi den har et højere indhold af proteiner og næringsstoffer. Du forebygger også, at intet af dit mælk går til spilde...
Hvis du vil blande flere udmalkninger sammen, så er det tidspunktet for den først udmalkede mælk som gælder.
Holdbarhed i køleskab: 3 døgn ved max 5 grader
Holdbarhed i fryser: 6 måneder ved 18 minusgrader
Når du vil optø modermælk kan du ...
... gøre det på to måder:
- Langsom optøning. Du tager en flaske med udmalket mælk op af fryseren og sætter den til optøning i køleskabet. Du kan også stille den i et vandbad med koldt vand, hvor den kan stå over et par timer. Langsomt optøet mælk kan holde sig et døgn i køleskabet. Mælken må ikke fryses igen, og den skal kasseres efter et døgn, hvis ikke din dreng drikker den.
- Hurtig optøning. Du tager en flaske med udmalket mælk og sætter den i et varmt vandbad, eller du kan tage låget af flasken og opvarme mælken i mikrobølgeovnen. Vælger du denne metode skal mælken drikkes med det samme, Mælken må ikke fryses igen og skal kasseres, hvis din dreng ikke drikker den her og nu.
Mælk, der er i en flaske, som han har drukket af, altså en rest som han ikke spiser, kan ikke gemmes, men skal kasseres.
Da du skriver, at du bruger mælkeposer, har jeg kontaktet Medela, som producerer "pump and save-poser" for at høre, om der er nogle særlige retningslinjer her. De anbefaler, at du tør mælken op i vandbad fremfor brug af mikrobølgeovn, hvis du vil have hurtig optøning. Ellers er retningslinjerne de samme, som hvis du malker ud i en engangsflaske...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og du kan læse meget mere om udmalkning, amning og flaskegivning - amme- og flaskeproblemer og meget mere i min bog "Helens bog om Amning & Flaske". Den eneste bog, som behandler begge emner ligeligt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.

