Brev:
Urolige nætter - 17 mdr.

Kære Helen
Først og fremmest tak for dit sidste svar angående min datters pylrede humør og ekstreme træthed. Som du selv var inde på, er hun lidt for tidlig født, og blodprøverne (som jeg nærmest tvang vores læge til at tage) viste, at hun havde en ret seriøs jernmangel. Efter tilskud i 14 dage fik vi vores glade lille datter igen :-) Jernmanglen indebar, at hun tog imod alle infektioner, så det hjalp også, at hun ikke hele tiden var syg.
Desuden tror jeg afgjort, at du havde ret i, at jeg som gravid med hendes lillebror, undlod at tage hende op som jeg plejede. Hun savnede derfor mit nærvær og kropslig kontakt. Det fik vi også fluks gjort noget ved :-)
Jeg har termin om en uge med hendes lillebror, og vil derfor lige vende mine tanker omkring hendes søvn.
Først og fremmest har hun i et par uger haft meget svært ved at falde i søvn. Jeg plejede at kunne synge for hende og så nusse hende de sidste få minutter ind i drømmeland. Nu græder og græder hun i lang tid, stiller sig op i sengen og virker helt fortabt.
Hun er desuden i en måneds tid begyndt at vågne igen 3-4 gange i løbet af natten. Hun var ellers LIGE begyndt at sove igennem. En gang imellem kan jeg lulle ...
... hende tilbage i søvnen - men ofte græder og græder hun lige meget, hvad jeg gør. Hun virker nærmest vred og skubber mig væk fra sin seng. Det kan forekomme både tidligt og sidst på natten. Det virker som om, at hun er ved bevidsthed.
Det eneste, der hjælper, er en flaske varm mælk (ca. 125 ml), når hun skal sove - og evt igen i forbindelse med opvågning om natten. Desuden kan det hjælpe, hvis min mand tager hende med ind på vores sofa og sover tæt med hende (så min gravide krop kan få lidt søvn). Hun var ellers stoppet helt med mælken for 2-3 måneder siden efter eget valg.
Jeg tænker, at det kan have betydning (har jo læst mange af dine besvarelser efterhånden), at hun er begyndt at øve sig i at gå. Kun få skridt - men det er en stor ting for hende (og for os), og fylder en del i hverdagen. Endelig har det måske betydning, at min mand og jeg hakker lidt mere på hinanden end vi plejer. Vi elsker hinanden utrolig højt, men som højgravid er min tærskel ikke så høj for tiden.
Ud over dine umiddelbare tanker, vil jeg også høre, om mælken er et problem? Må hun få så meget mælk, og hvordan med mælkesukker osv.? Kan der være andre behov, vi overser?
Mange kærlige hilsener
Annette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.