Annonce

Annonce

Brev:

Social udvikling, hjemmegående - Vi bor i udlandet


8. marts 2017

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Social udvikling, hjemmegående - Vi bor i udlandet

Kære Helen

Jeg har en energisk, glad søn, A. på 2 år og 2 måneder. Vi bor i udlandet og vores husstand består af mig, min mand, vores fælles søn, og min svigermor.

A. er hjemme hos os til dagligt. Jeg er en smule bekymret for hans sociale udvikling da han ikke er i institution. Om vinteren er det mest mig og min svigermor der leger med ham. Men når vejret er godt, (hvilket det er ca. 7 måneder om året), er vi meget udenfor, hvor han i weekenderne leger med gadens børn og i hverdagene er med os i den lokale park, eller ved swimmingpoolen. Han bliver således eksponeret for en masse andre børn og har rig mulighed for leg med andre end min svigermor og jeg.

Men det er ikke rutinepræget, her mener jeg, det er ikke nødvendigvis de samme børn han ser hver dag. (børnene fra gaden, han leger med i weekenderne, er de samme, og her kan jeg se han genkender dem) - Mad og søvn er de samme tidspunkter og parken samt swimmingpoolen kender han.

A. er meget energisk, han gider ikke rigtig sidde stille med bøger og puslespil. Han elsker derimod, løb, dans, hoppe m.v.. Han er motorisk super god. Han smiler, griner, pludrer (han har ikke det store sprog endnu). Falder han og slår sig, er det sjældent han græder. Han kigger som regel bare lide undrene på fx knæene og sætter hånden på dem, hvortil jeg siger "hovsa, kom du til skade?" men A. registrerer det knapt og leger videre. Når han endelig græder efter et styrt el.l., så ved jeg det har gjort ondt og han søger mig og bliver trøstet.

Summersumarum, så synes jeg egentlig ikke selv der er noget at bekymre sig om. Jeg måler langt hen ad vejen min søns trivsel i hans smil.

Men her i vinterperioden, har mine forældre og min storesøster, (som selv har en datter der er et år ældre end A.), været på besøg. Og de har alle udtrykt bekymring for hans sociale udvikling.

Min niece er et mere roligt barn der gerne sidder stille med spil og bøger, hendes sprog er meget udviklet, men hun bliver også kun eksponeret for dansk, hun er i institution og en smule pylret - ergo, hun er på mange måder modsat A. og har helt andre rutiner og omgivelser end ham. Jeg ...


Annonce

... sidder derfor med en tanke, at mine forældre og søster, spejler A. for meget i min niece.

Men igen, selvom jeg nødig vil høre at jeg gør noget galt med min søn, så kommer deres bekymring jo netop fordi de også kun vil ham og mig det bedste, hvorfor jeg også tager det til mig, og gerne vil vide om jeg bør ændre på noget.

De udtrykker bekymring omkring hans sociale kontakt. De mener han er svær at få øjenkontakt til, og at han burde reagere på henvendelser hvilket han ikke altid gør, ligeledes undrer de sig over at han nærmest er umulig at holde kontakt med under leg og ikke vil være med til nogen form for stillelege eller kram og put.

Jeg har en masse øjenkontakt med ham, og putter med ham hver dag på sofaen om eftermiddagen, hvor han har en træt periode, jeg oplever ofte han henvender sig til mig og vi knuser. Han gider ikke mysser i hovedet, så det afholder jeg mig fra, selvom mit moderhjerte engang i mellem får sniget et nys eller to ind på hans pande eller kind, hvortil han så griner, men efterfølgende skubber mit hoved væk, hvilket jeg respekterer. Men jo-, da vi havde besøg, var han mere ilter og ikke nær så nusse/putte glad. Jeg tillagde det ingen bekymring, da jeg så det som en naturlig følge af at have overnattende gæster i en god uges tid.

Her skal det også nævnes at vores tv ofte kører på enten en musik kanal eller engelsk tegnefilm. A. finder tv'et meget fascinerende og elsker musik. I min mands kultur er musik en stor del af hverdagen, og vi danser og synger derfor også rigtig meget. Min familie var/er noget, hvordan skal jeg sige det, oprørt over mængden af baggrundsstøj da det ikke er noget jeg er vokset op med i samme mængde. Jeg har inført at vi under måltider har al musik slukket og sidder samlet. Men ellers lader det ikke i mine øjne til at være et problem, da A. er glad for at hoppe og danse. Og endelig, er det sæson præget, i og med at vi 7 måneder om året tilbringer det meste af tiden udenfor, hvor der allerhøjest er en radio der spiller musik et sted.

Men hvad tænker du, er min alternative liv for min søn fuld af en masse bjørnetjenester?

Mange venlige hilsner fra
M

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce