Brev:
Småtspisende 3 årig
Kære Helen
Tak for en rigtig god brevkasse, vi har nu igen brug for et par gode råd.
Jeg skriver ang vores søn på 3,5 år som har spist ok, men aldrig har spist særligt meget. Han har dog altid har villet smage på maden, og spist meget varieret.
Dette har ændret sig nu, og han kigger bare modløst på maden, og nægter at spise noget, hvis der ikke pastaer el ris uden sovs, brød, eller lign. Pizza vil han også gerne have. Han elsker grøntsager, især rå gulerødder og agurk. Kød har han ikke lyst til at spise mere.
Han kan sige han er sulten, gå over og sætte sig op på sin stol, og så sker der bare et eller andet... han kigger på det, og stikker lidt med gaflen..... Ser helt skuffet ud. Kan finde på at sige at han ikke kan lide det (uden at smage). Vi laver børnevenlig familiemad. Vi tager os tid til maden, og snakker positivt om den. Vi elsker mad, og spiser med god appetit, og har ingen negative snakke om mad.
Hans lillebror på 1 år og 9 mdr spiser alt og med stor vellyst, og det er bare så skønt. Vi er meget opmærksomme på ikke at sammenligne dem og bruge det som eksempel for Asger. Han skal jo gerne få lyst til at spise, og ikke føle sig mindreværdig i forhold til andre.
Vi opdeler maden så han selv kan bestemme. Vi prøvede så også at sige at han skulle smage på maden, men at hvis han så stadig ikke ville have det, skulle han naturligvis ikke. Det var heller ikke den store succes. Han blev ked af det, og nægtede ofte. Vi er også prøvet at sige at hvis han spiser lidt af sit kød, kan han få nogle flere pastaer (uden sovs), det er vidst heller ikke pædagogisk korrekt.
Han spiser godt med morgenmad... de spiser havregrød med moset banan, og spiser med glæde og meget. Bagefter bliver de begge tilbudt en bolle, det er lidt forskelligt om Asger vil have, men det er helt ok.
Frokost er det næste punkt....vi har nogle gange oplevet at der er kommet en fuldstændigt urørt madpakke med hjem... eller der kun er spist en smule. Vi har gentagne gange talt med pædagogerne om det, at de skal hjælpe ham med at pakke madderne ud, da ...
... han ellers ikke kigger hvad der er. Han skal kunne se hvad han har at vælge imellem, og aftalen er, at madderne skal lægges på madkassens låg som tallerken. Når det sker spiser han i det mindste lidt mere end ellers.
Ofte er han sulten når jeg henter, og han får ofte lov at spise resten af madpakken på vej hjem. Men det er også et dilemma, for det tager jo klart appetit fra aftensmaden, at han spiser en rundenom kl 15.30-16. Men omvendt skal han jo have noget at spise når han er sulten, og det er jo synd at sige 'nej, du må vente til 17.30' Nogle gange har jeg så spist ham af med grønt.... men synes det er lidt svært.
De får altid snack grønt herhjemme før vi spiser. Vi har prøvet at minimere dette, men synes ikke det har den store effekt på appetitten.
Før puttetid får de altid noget at spise, rugbrød med banan, eller bare banan, hvis der trods alt er røget lidt ned. De får det aldrig i forbindelse med aftensmåltidet, for at de ikke skal lære at hvis man ikke spiser rigtig mad, får man bare noget 'nemt og lækkert' bagefter.
Jeg ved at man skal sørge for at der altid er noget han kan lide, eks pastaer.... men når han så har spist dem på tallerkenen, og han spørger efter flere uden at røre noget andet, skal han så bare have det? Man kan jo ikke leve af pastaer og grøntsager, men har også behov for fedt, proteiner osv.
Det er svært ikke at komme til at presse ham nogle gange, fordi det er hårdt som forældre at ens barn er småtspisende... og vi laver kun børnevenlig mad, han burde virkelig kunne lide det. Jeg tror hans vægt og højde er ok: han vejer 14,8 kg og er 100 cm høj?
Han er ellers en glad dreng, der har det godt i børnehaven. Han er i 'vil bestemme' alderen, og bliver meget sur når han får nej osv. Vi er nu ok til at holde fast, men vælger selvfølgelig vores kampe.
Håber meget du kan hjælpe os, da det nu har været et tema i meget lang tid..... det er blevet slemt de sidste 7 mdr. Det er bare så trist når det er flere gange om ugen han slet ikke rør sin aftensmad.
Mange venlige hilsner
Asger mor og far
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire