Annonce

Annonce

Svar: Gråd - 5 mdr.


11. marts 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Du skriver, at jeres dreng er "begyndt at græde voldsomt" og det er således noget nyt og ikke noget, som han har gjort før... Der kan være flere ting, som spiller ind, men jeg tænker, at du for det første skal sikre dig, at der ikke er noget som generer ham. Det er jo blevet varmere i vejret, så måske er huen for varm, og han har brug for en tyndere model...

Derudover skal du naturligvis sikre dig, at det ikke er fordi hans puttetidspunkt ikke længere passer til ham. Han er jo ved at være en stor baby nu og dermed en aktiv lille dreng og det betyder, at hans vågne perioder naturligt vil skulle være lidt længere, og at han har brug for at bruge sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt. Så når han nogle gange gaber, så er det ikke nødvendigvis fordi han er træt, men fordi han keder sig og har brug for at I laver noget aktivt - og hvis du så tolker dette som træthed og prøver at putte ham, så bliver han naturligt ked af det... Det kan derfor også være en god idé at se lidt på puttetidspunktet og aktivitet og overveje, om der måske skal ske lidt ændringer nu...

Hvor stærk er han i ryggen? De fleste børn kan sidde i høj stol, når de er 6 måneder, men nogle kan lidt før... Selvom han ikke er helt stærk nok til at sidde i ryggen, så kan du måske godt prøve at elevere hans ryglæn i barnevognen lidt, så han halvt sidder, halvt ligger ned - og så trille ham en tur, når det er sovetid - men hvor du ikke putter ham, men i stedet lader ham ligge og kikke sig lidt omkring. Det gør ham både glad for barnevognen og det at blive puttet igen, samtidig med at du så kan holde øje med tiden og lægge mærke til, ...


Annonce

... hvornår han reelt er træt og parat til at sove - og så ved du, hvornår du måske skal prøve at putte ham, hvornår det rette tidspunkt er :)

Det kan også godt være, at han lige nu protestere blot fordi han kan.. Han er jo ældre nu, mere bevidst og kan godt blive ked af, hvis du afbryder ham fordi du vil skifte hans ble eller lignende. Og derfor begynde at græde. Ofte vil du dog kunne aflede ham, fange hans interesse for noget legetøj, en musikuro ved puslebordet eller lignende. Ligesom det kan være rigtig dejligt at mærke "friheden", når først bleen er kommet af...

Og så skal du naturligvis også sikre dig, at han ikke græder, fordi han f.eks. har ondt i ørene og at det derfor gør ondt at ligge ned. Når han ligger ned, så stiger trykket i mellemøret og hvis han har væske i ørene, så gør det derfor ondt at ligge.. og det kan være forklaringen på, at han pludselig græder....

Og måske er det blot udtryk for et udviklingsspring, som han går igennem lige nu og det kan stoppe lige så hurtigt, som det er begyndt - uden at du rigtig finder ud af, hvorfor han pludselig var så ked af det....


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Du skal naturligvis trøste og berolige, betrygge ham så godt du kan. Nogle gange skal du tage ham op, få roen på ham og så fortsætte derefter. Andre gange er det bedre, at du skynder dig at blive færdig, så det er hurtigere overstået. Hvad der er det rigtige at gøre afhænger helt at den enkelte situation og hvad du fornemmer vil være bedst lige der...:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Du kan læse meget mere om, når børn græder, og hvordan vi skal reagere, i min bog "Helens bog om Gråd og Trøst" :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce