Annonce

Annonce

Brev:

Vække, når mor skal på arbejde - 7 mdr.


12. marts 2017

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Vække, når mor skal på arbejde - 7 mdr.

Kære Helen

Jeg skal tilbage på arbejde om godt 7 uger, og har i den forbindelse et spørgsmål ift. at gå fra vores datter mens hun sover om morgenen eller om jeg bør vække hende. Jeg har læst i din bog om Børn og Søvn, at man ikke skal gå fra et slumrende (og sovende?) barn og tænker, at det er det samme hvis jeg går fra hende om morgenen uden og sige farvel? Eller for den sags skyld om eftermiddagen, hvis jeg skal ud og handle eller lign. og det er far der tager hende op fra barnevognen - så ved hun jo ikke om jeg er gået.

Jeg er selv lærke og vil gerne tidligt at sted (ca. 6:30), for at undgå trafikprop og at komme sent hjem. Hun er dog nok mere ugle i børne sammenhæng (sover gerne til kl.+7) og jeg vil derfor være nødsaget til at vække hende, hvis jeg skal sige farvel inden jeg går om morgenen. Hun har vågnet op om morgenen sammen med mig siden hun blev født, på nær 2 gange. Hun sover pt. i vores seng, men skal over i egen nu hvor vi langt om længe har fået en sovepose til hende, så hun ikke længere kan sparke dynen af. I udgangspunktet falder jeg også i søvn med hende om aftenen, da hendes sengetid passer mig fint og jeg kobler af når jeg vågner før hende om morgenen.

Hun vågner meget sjældent op med far, men det bliver anderledes når han holder barsel fra 1 april, hvor vi vil være hjemme sammen frem til 1 maj og vi vil derfor kunne træne at far er der om morgenen i stedet for mor, hvor jeg tænker at stå op, men stadig være i huset. Endvidere, at far vil putte barnevognen og tage hende op i løbet af dagen.

Det er planen at vi skal skiftes til at være hjemme i maj og juni, således at jeg har 3 sammenhængende arbejdsdage a ca. 5-6 timer (+2 timers transport) og far har 2 arbejdsdage. Vores egen SPL mener ikke at det er noget ...


Annonce

... problem for hende med skiftet ml. mor og far i løbet af ugen, men hvad tænker du. Hun skal i inst. slut juni.

Herudover skal hun gerne vænnes fra bryst inden putning, da hun pt. får bryst ved vær putning, men jeg har svært ved at få indført et ekstra måltid i hendes 1. og 2. vågne periode i løbet af dagen, så hun bliver pt. ammet inden putning til formiddagsluren, som typisk er den lange og inden putningen til eftermiddagsluren. Hun vil ikke spise før 0,5-1 time efter hun er stået op og kun er vågen ca 3 til 3,5 t ad gangen). Måltuderne tager ca. 20-30 min. da hun skal nødes lidt samtidig med at hun selv får lov selv. Hun har således ikke rigtig appetit eller for den sags skyld lyst til at sidde ved bordet igen allerede 1 times tid efter.

Om aftenen vil hun dog gerne spise flere gange, men hvis jeg giver hende lidt mens jeg laver aftensmad har hun ikke så meget appetit på aftensmaden, så det er jeg lidt i syv sind over. Hun vil dog ammes inden luren og ved godnatputning. Jeg ammer pt 5 gange/døgn, herunder tidlig morgen (alt mellem 4-6), inden formiddagslur (ca. kl. 10), inden middagslur (ca. kl. 15:30), ved godnatputning (ca. kl. 20) og sen aften (ml. kl. 23 og 01).

Hvordan og hvornår vil du anbefale, at vi griber dette an? Vi ønsker ikke at give flaske eller MME af kop. Hun drikker fint af kop nu og vi ønsker ikke at skulle indføre en flaske for at tage den fra hende igen om kort tid. Jeg ønsker endvidere ikke at give MME da det i udgangspunktet er lavet på komælk, som jeg i videst muligt omfang gerne vil undgå til hun er + 1 år. Jeg laver derfor sesam/mandelmælk til hende, som jeg bruger i grød mv. Jeg tænker at kalkbehovet fint dækkes gennem kost og sesam/mandelmælken, men det må du gerne kommentere på også :-)

De bedste hilsner
LS

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce