Svar: Tilknytning - 10 mdr.
Kære søde du
Tak for dit brev - og først - du skal ikke undskylde, at du skriver, det er jo netop hele meningen med en brevkasse.. og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det lyder som om, at I har en rigtig sød, dejlig, charmerende lille dreng, der udvikler sig rigtig godt og som stortrives på alle måde. Og der er rigtig mange ting i dit brev, som umiddelbart viser, at han er trygt tilknyttet sin mor :)
Du skriver blandt andet at han søger dig, ved at kravle hen til dig. Han smiler til dig. Han er meget puttende. Du går rundt med ham på armen, hvis han ikke vil være på gulvet. Han kikker efter dig, smiler og leger så videre. Han rækker armene op, når han vil op... Og jeg får et indtryk af, at han faktisk er tryg ved andre, netop fordi han ved, at du og far er der for ham, når han har brug for det.
Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med, at man lærer hinanden at kende, og barnet knytter sig naturligt til mor og far, som er de personer der passer og plejer ham hver dag. Man skelner mellem primære og sekundære omsorgspersoner, hvor mor og far er de primære og bedsteforældre, din søster, en pædagog i vuggestuen osv. er de sekundære.
De første tegn på at jeres dreng er i gang med at knytte sig til mor og far er, at han følger jer med øjnene rundt i rummet. Når du bevæger dig rundt, så kikker han efter dig. Han vil ofte også smile mere til dig end til fremmede, og han vil have lettere ved at blive trøstet af dig, når han bliver bange eller meget ked af det. Et vigtigt tegn på, at han er trygt tilknyttet sin mor er f.eks., at han bruger dig som en base, hvorfra han kan udforske verden. Det vil sige, at han sidder på dit skød eller er i din favn, hvorfor han vil observere de andre, studere omgivelserne osv. og tjekke op på, hvordan du virker, hvordan du reagerer. Og når han mærker, at du er helt tryg ved de andre, ved stedet, hvor I er osv. så spejler han sig i dette - og bliver derfor også tryg. Og det er netop det, som gør ham i stand til så at ...
... kunne være i favnen hos de andre. Og når jeg læser din beskrivelse, så får jeg netop indtryk af, at det er sådan han gør... Han tjekker op på "er min mor okay med det her? Ja, det er hun, så kan jeg også være okay":)
Samtidig vil han naturligt også søge tilflugt hos dig, hvis I så en dag er det sted, hvor der sker noget voldsomt, eller hvor det hele pludselig bliver for overvældende for ham. Så vil han tydeligt have brug for netop din favn, dit skød, den sikre base... Måske mærker du det også nogle gange, når han bevæger sig ud i verden på egen hånd. Så kikker han efter dig, og du siger måske "hej skat, jeg er lige her", og så kravler han videre. Og andre gange vil han måske lige kravle hen til dig, skal lige mærke dig, have et lille kram og kravler så af sted igen... via dit blik, din stemme, din kontakt, dit opmuntrende smil osv. bliver han tanket op med det mod som gør, at han kan bevæge sig lidt ud mod verden igen...
Det er vigtigt og helt naturligt, at din dreng viser tilknytningsadfærd til din familie og til en pædagog i vuggestuen. Det er vigtigt, fordi han skal kunne lade sig trøst af andre, han skal kunne bruge andre, når du ikke er til stede. Derfor skal han knytte sig til familien og til dem, der passer ham. Men der vil naturligt være et andet bånd mellem dig, far og søn, end der vil være mellem moster, bedsteforældre, en pædagog osv. Man kan sige, at der vil være et hengivenhedsbånd og en nærhed mellem mor/far og søn, som naturligt ikke er på samme måde med familien og slet ikke på samme måde med en pædagog...
Nogle gange kan det være en god idé også at se båndet som en elastik - hvor man nogle gange strammer til og holder ham tæt på, og andre gange slækker lidt på elastikken og lader ham søge ud i verden, prøve at bruge andre, finde ud af at kunne selv, uden at mor og far altid er der... Og det lyder som om, at det er det, som du har forsøgt - og du er der jo stadigvæk. Du er der altid, som den faste base, når han har brug for dig :)
Jeg håber, at ovenstående giver lidt ro med på vejen og sender dig et stort knus!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bug Buster
Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.
Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.
Du kan købe "Bug Buster"...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.

