Annonce

Annonce

Svar: Baby spise selv


13. marts 2017

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev - og ro på :) Det lyder rigtig fint, det du fortæller :)

Din dreng skal ikke spise al sin mad selv. Og du skal stadig også give ham mos og grød og dermed mad med en ske :)

Når I spiser aftensmad, så vil det f.eks. være rigtig godt, hvis du moser kartofler og sovs med en gaffel og så giver ham det med gaffel eller ske, og ved siden af kan han så spise frikadellen i stykker og sidde med en grøntsagsbuket eller lignende i hånden... Og nogle gange vil du skulle komme frikadellen i munden på ham, andre gange spiser han selv. Ligesom han nogle gange gerne vil mades af dig og andre gange måske viser lyst til selv at forsøge sig med gaffel, ske eller fingrene. Det vigtigste lige nu er, at du bibeholder hans lyst til at spise og smage på maden og så må du prøve at finde balancen mellem at hjælpe ham og samtidig også guide ham og lade ham prøve selv...

Når du hjælper ham med gaflen, så vil det i starten være helt naturligt, at du mader ham, men stille og roligt vil han måske gribe ud efter gaflen og her kan du så prøve at give ham den i munden og vise ham, hvordan han skal gøre. Mange børn gør ...


Annonce

... også det, at de ser maden på gaflen, tager maden af gaflen og putter maden i munden med fingrene - og det er helt okay, han lærer hen af vejen, at gaflen skal i munden med maden på.

Det starter altså med, at du kommer maden på gaflen og giver ham maden. Derefter rækker han måske ud efter gaflen - du kommer stadig maden på, men han fører selv gaflen til munden. Derefter begynder han så måske at ville stikke gaflen ned i maden, fordi han har set, at sådan gør du - og det hjælper du ham så med og derefter fører han så selv gaflen til munden.

Nogle gange fungerer det godt, hvis man har gang i to gafler, så du kommer maden på den ene gaffel, rækker ham den og han kommer selv gaflen i munden, imens kommer du mad på den anden gaffel, I bytter, han spiser selv og du gør den første gaffel klar igen...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er helt normalt, hvis han de næste par måneder ofte stadig foretrækker at spise med fingrene :) Og det er som sagt også stadig rigtig godt, at du supplerer mad i stykker med moset mad og også stadig giver ham grød :)

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annonce