Brev:
Vågner kl. 4 i skrig og skrål og nægter at sove

Hej Helen.
Jeg må endnu en gang søge dit gode råd, og jeg håber, at du kan komme os til undsætning.
Vi har en stor udfordring med vores søn, Elliott, på 20 mdr. Han altid sovet meget uroligt og vi har kæmpet længe med meget væske om natten, mange opvågninger osv. Det er der nu kommet godt styr på. Han er afvænnet med at skulle drikke meget vand om natten for at falde til ro, og efter at han sover i en tyngdedragt, så falder han til ro selv på ganske kort tid. Og ikke mindst så sover han igennem. En sjælden gang skal jeg lige hjælpe ham med at finde sutten, hvis den har gemt sig. Men det hører til hos sjældenhederne.
Vores udfordring er, at han er begyndt at vågne omkring kl. 4:00 - næsten på klokkeslættet. Han skriger af lungernes fulde kraft og nægter at falde i søvn igen. Jeg synes tydeligt, at jeg kan mærke på ham, at han stadig er træt, men han vil ikke sove igen. Det eneste der kan hjælpe er at tage ham op og sidde i sofaen og slappe af. Så falder han lige så stille til ro. Men sove - niksen - det kommet stadig ikke på tale - så skriger han endnu en gang.
I starten troede jeg, at det var fordi han havde haft mareridt, savnede sin far (som har været ude og rejse i knap 14 dage), men efter ...
... at han er kommet hjem er det fortsat. Der har lige været nogle få nætter med ro, men nu er det startet op igen.
Han kommer i seng kl. 18:30. Kl. 17:30 spiser vi aftensmad, hvor han spiser godt. Så jeg tænker ikke umiddelbart, at det er fordi han er sulten eller lign., når han kommer i seng. Når vi har spist, så bliver der ryddet af bordet, mens jeg læser en historie eller lign. for børnene (vi har også en pige på 4). Hvis ikke de har lyst til en historie, så får de lov til at lege lidt (stille og rolig leg) inden de bliver puttet i seng.
De sover i samme værelse, og det tager normalt ikke mere end maks 20 min. og så er de faldet i søvn. Nogen gange går der fest i den, hvor de ligger og snakker og så kan det tage længere tid.
Hvad kan jeg gøre for at få ham til at sove bare en time længere? Normalt så plejer han uden problemer at kunne sove til ca. 5:30.
Hvis han kommer i seng senere, så er han overtræt, og har svært ved at finde ro. Og det resultere ikke i, at han sover længere af den grund.
I vuggestuen sover han ml. 2-3 timer til middag uden problemer. fra ca. 11-14.
Jeg håber, at du har et godt råd i ærmet.
Jeg glæder mig til at høre dine tanker.
Med venlig hilsen
Elliotts mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.