Svar: Vil ikke ligge på maven - 8 mdr.
Kære Line
Tak for dit brev og hvor dejligt at høre, at jeres dreng lyder til at være glad og trives så godt:)
Det er helt naturligt, at han endnu ikke kravler, mange børn kravler først i 9-12 måneders alderen, så han har stadig tid til at lære det :)
Han lyder dog til at være motorisk stærk - du beskriver en dreng, som sidder flot på gulvet og som faktisk er i stand til at tage fra og finde balancen på egen hånd. Både når han sidder og også når han rækker sig frem, for at få fat i legetøj og lignende. Du fortæller også at han fint kan trille omkring, ligesom han også støtter fint på sine ben. Der er altså motorisk ikke umiddelbart noget, som tyder på, at han ikke skulle kunne finde ud af at kravle - bortset fra, at han jo skal have lyst til det - og lige nu har han ikke særlig meget lyst til at være på maven... :)
Det er rigtig godt, at du fortsat lægger ham på maven dagligt - også selvom det kun er max 10 minutter af gangen, så er det bedre end ingenting. Du må gerne gøre det til en vane, at han altid starter i maveliggende stilling på gulvet. 10 minutter flere gange dagligt bliver alligevel til lidt, når man lægger det sammen :)
Det er rigtig godt, hvis du kan bevæge ham i hverdagen - du kan gynge ham, snurre ham rundt, trille ham, vippe ham osv. Jo mere du kan tumle med ham og bevæge ham i alle retninger, jo bedre vil det være. Du kan f.eks. lægge ham maveliggende hen over en stor gymnastikbold eller du kan gynge ham i en almindelig babygynge af den slags, hvor han sidder i et sæde og gynger frem og tilbage. Nogen har glæde af en tummelumsk ...
... med flad bund, som du kan snurre ham rundt i. Du må også meget gerne danse med ham og lade ham "flyve" imellem jer osv.
Du skal naturligvis hele tiden vurdere, hvad han synes er sjovt og rart. Men det vil være rigtig godt, med forskellige aktiviteter, det stimulerer hans balance - også selvom han an godt balance, når han sidder :)
Derudover kan du også støtte ham ved at give ham lapper på bukserne, så han bedre kan stå fast på knæene, eller du kan købe strømpebukser, leggins eller knæbeskyttere til formålet - se gobabygo.dk. Hvis I har glatte trægulve, kan det være rigtig svært for ham at stå fast, og så er det lettere at blive liggende eller blot at sidde stille. Hvis I har bedsteforældre eller andre i nærheden, som bor med fastliggende gulvstæppe, kan det også være en idé at øve kravleteknik hos dem, netop fordi han kan stå bedre fast der. Nogen har glæde af store gulvbrikker, som også giver et mere stabilt kravleunderlag..
Lad ham også meget gerne kravle på dig. Når du ligger på ryggen, så prøv om du kan få ham til at kravle hen over dig, så han finder ud af, at det kan være sjovt at bevæge sig mere omkring og du kan støtte ham lidt med dine hænder undervejs, indtil han selv finder ud af teknikken :)
Når du hjælper ham op fra gulvet eller fra sengen, så prøv også at tage ham i hånderne og lad ham selv trække sig op til siddende stilling, og derfra videre op at stå. Så han også bruger sine arme og selv finder styrke - og så du ikke hver gang blot løfter ham op:)
Håber du kan bruge dette lidt videre.
Rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

