Svar: Potte stop
Kære Line
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres datter har været hurtig til at fornemme vandladnings- og afføringstrang og det er rigtig dejligt - som jeg læser dit brev, så har hun selv sagt til, når hun skulle tisse, har kunne holde sig til I fandt potten frem eller satte hende på toilettet og har så tisset.. Ret flot gået :)
Men nyhedends interesse er der ikke mere og hun kan egentlig ikke rigtig se nogen idé i det.. det lyder som om, at hun et eller andet sted næsten føler, at hun lige så godt kan tisse i sin ble, for det er sjovere at lege, end at afbryde en leg, for at gå ud og tisse... Og det forstår man jo et eller andet sted godt. jeg tænker dog, at hvis hun rent fysiologisk faktisk er i stand til at mærke, at hun skal, kan holde sig og tisse på toilettet, så synes jeg, at det er en god idé at holde fast i dette.
Jeg vil derfor foreslå dig, at du indfører faste toilettider. Det betyder, at hun skal tisse som det første, når hun står op om morgenen og som det sidste før hun får nattøj på og skal i seng. Hun skal også tisse i løbet af dagen f.eks. i forbindelse med måltiderne eller før I kører op for at handle eller går ud for at lege. Du bør sikre dig, at hun tilbydes toiletbesøg ca hver 3 time dagen igennem
Og du skal ikke spørge hende "skal du tisse?", for så kan du være sikker på, at hun siger nej og tisser kort derefter. I stedet skal du sige f.eks. "kom, vi skal lige ud og tisse, før vi kører" og så tager du hende i hånden og følger hende ud på ...
... toilettet. Det skal være en naturlig regel, som gælder jer alle - mor tisser, far tisser, mormor og morfar tisser - og hun tisser - det gør alle, før man kører hjemmefra eller lignende. Så selvom det måske ikke passer hende, så er det sådan man gør.
Jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, om hun har ble på om dagen stadigvæk? Hvis hun har det, så er det godt at bruge buksebleer, der kan trækkes op og ned som et par trusser. Når der at komme et par dryp i bleen, så gør det ikke noget. Den suger så godt, at den kan bruges igen. Er bleen våd, så gør det heller ikke noget, så var det jo godt, at hun havde den på og så prøver I bare at nå det næste gang. Gør ikke et stort nummer ud af bleen, men hold fast i toilettiderne.
Og i løbet af de næste måneder skulle det jo gerne blive sommer og så dejligt vejr, at hun kan begynde at løbe rundt uden ble :)
Det er naturligt at børn kan "gå lidt tilbage" i udvikling, når de får en lillebror eller lillesøster. Og jeres datter ser jo at lillebror bruger ble og at puslingen af ham måske virker rigtig hyggelig.. så det kan naturligt også være med til at gøre, at hendes behov for at komme af med bleen pludselig ikke er så stort.. Prøv derfor også at tale med hende om, hvad det er hun kan, som gør hende til noget særligt. Tal med hende om dengang hun var en lille baby og hvad hun så kan nu, hvor hun er 2.5 år.. så det bliver noget særligt at være "den store" :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat held og lykke med hende:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

