Svar: Opkast ved aftenmåltid
Kære Rikke
Først vil jeg lige sige at det jo er rigtig godt at du skriver til mig, - det er jo det man har en brevkasse til, ikk´:o)
Dernæst vil jeg sige at jeg synes det er synd at du ikke rigtig har kunne bruge din egen sundhesplejerske - hvad med jeres læge? Jeg får indtryk af at du føler at din datters opkastningsproblemer ikke rigtig er blevet taget alvorligt og det er forkert. Man bør altid lytte til en mors bekymring:o)
Jeg tænker derfor at du måske skulle bede om at få en henvisning til en børnelæge mhp. en afklaring omkring, hvad der er tale om. En del børn lider jo af det der hedder reflux, men dette plejer at aftage, når de begynder på fastere mad, hvilket jo ikke lyder til at være tilfældet hos jer. Samtidig er det noget man ofte ser an og accepterer til en vis grad, sålænge barnet ikke mistrives - og ud fra din datters vægt og gode humør lyder hun jo til at have det godt og trives som hun skal. Det er sandsynligvis derfor 'tingene bliver slået hen' og det kan også godt være, at der slet ikke er nogen grund til bekymring, men om ikke andet for mors skyld kunne det være at din datter skulle tjekkes lidt grundigere:o)
Nå, derudover tænker jeg at din plan for dagen jo faktisk lyder meget fornuftigt og jeg tror faktisk du skal prøve i en periode, som du selv er lidt inde på, kun at give din datter små portioner. Når hun har spist, hvad hun kan klare uden at kaste op, så må det alt andet lige være bedre end at spise stort for ...
... så at sende det hele retur.
Hvis det hovedsageligt er om aftenen at hun kaster op, så lad være med at give hende store portioner her. Om hun så kun spiser ½ dl eller en enkelt kartoffel, så lad det være ved det. Du kan jo godt give hende lidt kogte grøntsager, pastaskruer osv., hvad I nu selv spiser og så lad hende selv prøve at putte i munden. Hvis hun laver brækfornemmelser skal hun ikke have mere. Som du selv skriver så hellere lidt i maven end at det hele kommer op igen.
Det kan godt være din datter er mæt, og det kan jo godt være at hun bare hører til de småtspisende. Hun lyder jo til at være en fin pige og det lyder ikke som om hun mangler noget.
Det I mangler hjemme hos jer er ro omkring måltiderne, for det er da ulideligt med opkastninger 4 gange om ugen - det er ikke rart for dig, men bestemt heller ikke for hende.
Jeg synes som sagt at du derfor skal forsøge i en periode, gerne de næste 14 dage, ikke at fokusere på hvor meget hun spiser, men se hvad der sker, hvis du ikke giver hende mere end hun virker til at kunne kapere. Også selv om der ikke glider meget ned, så er det sådan. Og så må du se hvordan det går.
Du skal naturligvis fortsat tilbyde måltider det samme antal gange i løbet af dagen, som du gør nu, men prøv ikke at fokusere på mængden. Hellere lidt og tit, end meget og det så kommer retur.
Jeg glæder mig til at høre om der så sker en ændring i løbet af de næste 14 dage.
Rigtig god påske til dig og dine:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S

