Svar: Morsyg, søvn og andet
Kære Kristine
Marie er nu så stor at hun er langt mere opmærksom på verden omkring hende. Hun fornemmer tydeligt, hvem der er mor og det trygge base og hvem der er andre. Hun kan reagere kraftigt på hvis nogen tager hende, hvis noget har mørke øjne, briller eller bare fordi det er mere trygt at være hos mor. Det er helt normalt og man ser ofte at børn i den alder er smilende, pludrende og rigtig i hopla, så længe de sidder på mors skød i passende afstand til andre, men i favnen på andre er de helt ulykkelige. Det er en fase, men ikke helt det samme som seperationsfasen.
Med den alder din datter har nu, vil det være fint at du forsøgte at skabe lidt mere faste rutiner for søvn i løbet af dagen. Nogle dage lykkes det naturligvis bedre end andre og man skal naturligvis og se på de tegn ens barn sender. Det vil dog være godt for jer begge også fremover at du nu begynder at skæve lidt mere til klokken i løbet af dagen også. I forhold til hendes alder vil hun have behov for at sove 2-3 lure i løbet af dagen og lurene vil tilsammen vare 4-5 timer. (Husk nu dette er en generalisering - nogle sover lidt mere, andre lidt mindre).
Med hensyn til at sove ude, når man er i byen, det kræver for nogle børn en del tilvænning, hvor andre kan sove hvor som helst. Det er rigtig at det for nogen vil være genialt med en rejseseng, for andre du er det ikke og man ved jo ikke hvordan ens barn har det med at sove i sådan en før man prøver det.
For det fleste børn handler det nok om at der skal ...
... være noget genkendeligt. Det kan jo være rejsesengen, andre bruger deres voksipose og atter andre tager barnets dyne og sovedyr med. Når det er ved at være tid til putning, må du så prøve om Marie vil lægge sig til at sove, enten i nærheden hvor I er, eller i et tilstødende lokale.
Når I skal hjem bærer du hende ud i autostolen. Det kan nok ikke udgåes at hun vågner lidt op ved dette, men oftest falder børnene jo i søvn igen, når man begynder at køre. Måske kan du huske hvordan du selv blev båret ud i bilen som barn - jeg kan ihvertfald godt huske hvordan det var at ligge på bagsædet (dengang skulle man jo ikke være i autostol) og kigge ud af bagruden, hvor alle lamperne gled forbi:o)
Nu hvor Marie er ved at nærme sig de 6 mdr. så synes jeg du skal begyndet at gøre det til en del af dagens ritualer at forsøge med lidt skemad. Du kan begynde med en gang dagligt og så langsomt øge til to gange dagligt. Prøv f.eks. om formiddagen, hvor hun har fået sin morgenflaske og før hun skal have sin formiddagsflaske. Det vil sige et tidspunkt hvor hun ikke er alt for sulten, men samtidig er frisk og har lyst til at forsøge sig med noget andet mad. Efter skemaden giver du hende så flaske, som hun plejer at få. til at begynde med er flaskemængden den samme og skemaden kommer ud over dette, men efterhånden som hun spiser mere skemad, nedsættes flaskemængden. Det vil dog fortsat være en god idé at give flaske efter skemaden og så herefter planlægge at hun skal sove.
Også god påske til dig.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

